Artikel top billede

Ateas danske direktør sigtet i bestikkelsessag

Ateas danske direktør Morten Felding er blandt de sigtede i sagen om bestikkelse i Region Sjælland.

Ateas danske direktør, Morten Felding, stod sent lørdag aften frem og fortalte, at hans navn figurerer blandt de 13 personer, som er sigtet i bestikkelssagen i Region Sjælland.

Morten Feldings indrømmelse kom i en pressemeddelelse fra Atea.

Her fremgår det, at sigtelsen mod Atea-direktøren bygger på, at han ifølge politiet ikke har grebet "hurtigere og hårdere" ind over for en rejse til Dubai.

På turen deltog ansatte i Region Sjælland og Rigspolitiet deltog sammen med tre nu forhenværende Atea-medarbejdere, skriver Morten Felding i pressemeddelelsen.

Udover rejserne omfatter sigtelserne også betaling af eksklusive middage

Ud af de 13 sigtede blev seks personer i sidste uge varetægtsfængslet. Atea understreger, at ingen i selskabets ledelse er blandt de varetægtsfængslede.

På tur til Dubai

På turen til Dubai deltog i alt fem personer. En fra Rigspolitiet, en fra Region Sjælland og tre - nu forhenværende ledende medarbejdere fra Atea.

Da Morten Felding i efteråret 2014 blev bekendt med turen, satte han efter eget udsagn en stopper for den daværende praksis og indskærpede Ateas regler på området, lyder det i pressemeddelelsen:

"Jeg gjorde mig på det tidspunkt ikke begreb om omfanget. Jeg handlede ud fra en overbevisning om, at jeg ryddede op og satte ind over for dårlig praksis, som omhandlede tidligere medarbejdere, der ikke er her længere," siger han.

I sidste uge ransagede politiets Ateas danske hovedsæde i Ballerup.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Morten Felding (se boks).

Atea griber ind

Både Ateas bestyrelsesformand Ib Kunøe, koncernchef Steinar Sønsteby og Morten Felding fortalte i sidste uge til flere medier, at Atea havde grebet ind over for ulovlige forhold, så snart man var blevet opmærksom på dem.

Det er dog fortsat uklart præcis, hvornår Atea fik kendskab til de ulovlige forhold. Ib Kunøe udtalte i sidste uge, at man havde kendt til forholdene i mindre end et år, mens Steinar Sønsteby til Computerworld angav, at man internt i Atea havde opdaget sagen i efteråret 2014.

Sønsteby forklarede desuden, at man dengang havde vurderet, at der ikke var grundlag for en egentlig politianmeldelse.

Læs også:

Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland.

IT-Branchen: Vi er helt blanke på sager om bestikkelse

Overblik: Her er alt, hvad vi ved, om den store it-bestikkelsesag

Bestikkelses-sag: Atea risikerer at blive udelukket fra offentlige it-kontrakter i hele Europa




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere