Artikel top billede

Foto: Privatfoto

Talentfuld dansk teenager blev inviteret til WWDC af Apple selv - mødte Tim Cook - her er hans historie

16-årige Victor Valentin Kristensen fra Aarhus fik et stipendium af Apple, og er nu taget til San Francisco for at deltage i Apples store udviklerkonference, WWDC.

14 stolerækker.

Det var afstanden mellem den 16-årige danske udvikler Victor Valentin Kristensen og Apples administrerende direktør Tim Cook, da Apple mandag morgen californisk tid skød sin udviklerkonference, WWDC, i gang med en stor keynote i Moscone Center i San Francisco.  

Der er i alt 6.000 deltagere på konferencen, som alle har deltaget i en lodtrækning for at få lov at købe en adgangsbillet til mere end 10.000 kroner (1599 dollar).

Men Victor Valentin Kristensen deltager som en del af en gruppe på 350 unge udviklere på 18 år, der deltager i WWDC, fordi de er blevet tildelt et særligt scholarship af Apple.

Det har været en fantastisk mulighed, fortæller han til Computerworld. 

"Det giver mig mulighed for at udbygge mit netværk og møde en masse nye mennesker, som jeg kan arbejde sammen med senere. Jeg har brugt det meste af tiden sammen med andre scholarship-vindere, men de almindelige betalende deltagere er også meget interesseret i at høre om vores oplevelser," siger Victor Valentin Kristensen.

Deltagerne i scholarship-programmet har alle kvalificeret sig ved at udvikle en personlig iOS-app, hvor de skulle præsentere sig selv.

De 350 mest talentfulde vandt et scholarship, der gav fri deltagelse til WWDC.

"Du skal på den mest kreative måde vise, hvad du kan og fortælle om dine interesser. På baggrund af det bedømmer de, hvem der vil få mest ud af deltage," fortæller han.

Tim Cook meldte sin ankomst

Da Computerworld taler med ham er han i gang med konferencens tredje dag. 

Konferencen løber fra mandag til fredag, og dagen før WWDC blev skudt i gang deltog han sammen med de andre scholarship-vindere i et særligt fire timer langt orienteringsmøde.

Her kiggede Apples administrerende direktør Tim Cook også forbi for at møde Victor Valentin Kristensen og de 349 andre scholarship-vindere.

"Som du nok kan forestille dig, blev det ret kaotisk, da Cook mødte op, fordi alle vil op og hilse på ham og have taget billeder med ham. Jeg fik desværre ikke mulighed for at hilse personligt på ham, men jeg håber, at jeg får mulighed for det i løbet af konferencen, hvor han ind i mellem dukker op til forskellige arrangementer," siger Victor Valentin Kristensen.

Mødte Jonathan Ive 
Victor Valentin Kristensen deltog også i WWDC sidste år, hvor hans far ledsagede ham til San Francisco.

Her fik han mulighed for at hilse på Apples chefdesigner Jonathan Ive og software-chefen Craig Federighi.

Under mandagens keynote brugte Tim Cook også tid på at rose scholarship-vinderne.

"Jeg vil gerne give et særligt "shout-out" til vores 350 scholarship-vindere. Jeg mødte dem i går, og de er fantastiske. Den yngste er en 12 årig-pige fra New York, og jeg er sikker på, at der venter hende en fantastisk fremtid," sagde Tim Cook.

Før 2012 hvor Apple introducerede scholarship-programmet var det ikke muligt at deltage i WWDC, hvis du var under 18 år.

Men Apples ambitioner med scholarship-programmet er netop at introducere en ny ung generation af app-udviklerne til det enormt store "community" af app-udviklere.

Læs også:
Unge iværksættere stormer frem: "Men hvor fanden skal en 18-årig vide fra, om han må trække printerpapir fra"

Apple klar med nyheder: Nu skal konkurrenterne indhentes

Få svar på fem vigtige spørgsmål: Sådan kommer Apple Music til at klare sig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere