Artikel top billede

Sådan vil Apple sætte en stopper for usikre apps til iPhone og iPad

Alt for mange apps mangler kryptering og dermed sikkerhed. Nu vil Apple have udviklerne til at ændre praksis.

Alt for mange apps har ringe eller slet ingen kryptering af kommunikationen og af brugernes private informationer, har vi tidligere skrevet om.

Nu forsøger Apple med en ny guide at få udviklerne til at satse på HTTPS og kryptering.

Den australske sikkerhedsekspert Troy Hunt, der har et stort kendskab til app-udvikling, har tidligere udtalt, at vi stadig i 2015 fejler massivt på krypterings-området - og at der er en "vanvittig" mangel på privacy og sikkerhed i nogle apps.

Computerworld har i flere artikler haft fokus på manglende sikkerhed i apps, hvilket du kan læse mere om her.

Eksempelvis er det vurderet, at der i øjeblikket er omkring 1.500 iOS-apps, der har en HTTPS-sårbarhed, der gør det lettere for hackere at afkode ellers krypterede adgangskoder, bank-oplysninger og andre fortrolige informationer.

Bedre ser det ikke ud på Android. Det er blevet vurderet, at ud af en million scannede Android-apps havde 23.667 apps ikke styr på de sikre forbindelser.

Apples besked til udviklerne

Apple forsøger med en ny guide at få udviklerne til at gå over til HTTPS frem for blot HTTP, skriver Threatpost.

Apple har publiceret guiden til udviklerne i forbindelse med iOS 9. Her kan man blandt andet kan læse følgende besked:

"Hvis du udvikler en ny app, skal du udelukkende benytte HTTPS."

"Hvis du har en eksisterende app, bør du anvende HTTPS så meget, som du kan lige nu, og lægge en plan for migreringen af resten af din app så hurtigt som muligt."

Vil have sikkerhed ind som standard

Samtidig giver Apple ifølge Threatpost udviklerne besked om inkluderingen af Application Transport Security-protokollen, der gør det muligt for udviklerne at kræve sikre forbindelser til specifikke domæner fra appen.

"ATS forhindrer eksponeringer ved en fejl, tilbyder en sikkerhed som standard og er let at tage i brug. Du bør gå i gang med ATS så hurtigt som muligt, uanset om du udvikler en ny app eller opdaterer en eksisterende," lyder det fra Apple.

Også på browser-niveau er der i øjeblikket et stigende fokus på nødvendigheden af kryptering.

Både Firefox og Chrome har konkrete planer om at markere ganske tydeligt, hvis en webside er usikker - i modsætning til i dag, hvor browseren primært giver besked, når en webside er sikker.

Google-søgemaskinen rangerer i dag også sikre websider højere end de usikre i søgeresultaterne. 

Læs også:

Ekspert advarer om vanvittig mangel på sikkerhed og privacy i apps

Alvorligt problem: Både Android og iOS har apps uden ordentlig kryptering

Vild plan fra Firefox-browseren: HTTP skal sendes ud i kulden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren