Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland

ComputerViews: It-indkøbssagen fra Region Sjælland står til at blive den største korruptionssag i Danmark i nyere tid - hvis der er altså er kød på den. Sagen er udtryk for et udbredt problem i den danske it-branche. Hvordan skal vi lige løse det?

ComputerViews: Fænglingsen onsdag morgen af seks personer fra henholdvis Rigspolitiet, Region Sjælland og to it-leverandører tegner konturerne af den største korruptions-sag i Danmark i nyere tid.

De seks er efter et 13 timer langt grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Falster blevet sat bag tremmer frem til 2. juli, da retten har vurderet, at de ellers kan forpurre politiets efterforskning.

Det kan du læse mere om her: Seks fængslet i it-bestikkelsessag - sigtes for bestikkelse i forbindelse med it-indkøb i Region Sjælland.

Sagen omfatter ifølge de oplysninger, som Computerworld indtil videre er kommet i besiddelse af, rejser til USA og Dubai til højstående it-medarbejdere i Region Sjælland, som er blevet betalt af en bugnende konto finansieret af en stor-leverandør af it-udstyr til regionen.

It-leverandørerne Atea og 3A-it er begge involveret i sagen, hvilket du kan læse mere om her: Region Sjælland annullerede stor it-kontrakt kort før anholdelser.

Ingen er dømt endnu, og der er blevet nedlagt navneforbud i sagen, hvilket betyder, at Computerworld ikke må nævne de anholdtes navne.

Vi ved med andre ord endnu ikke, om politiets beskyldninger holder vand, eller om der er tale om en storm i et glas vand. Det bliver vi klogere på om nogle uger, når Retten i Nykøbing Falster skal vurdere, om de seks varetægts-fængslinger skal forlænges.

Hvordan kunne det så gå så galt?

Det er der flere grunde til.

Først og fremmest er it-branchen (stadig) en branche med meget hurtig omsætning: Produkterne skal fornyes hurtigt for at følge med udviklingen, og der er hele tiden mange penge og meget store ordrer i omløb og på vej - ikke mindst i det offentlige, der årligt køber it-løsninger for omkring fire milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Se indkøbslisten: Sådan bruger staten 3,8 milliarder it-kroner om året

Det betyder, at leverandørerne kæmper med alle midler fra hus til hus om de store ordrer. Og volumen er vigtig, fordi indtjeningsmarginerne ofte er små.

Det gør de store offentlige kunder til meget attraktive mål (ikke mindst hvis leverandører kan koble de indbringende service-aftaler på hardware-ordrerne bagefter).

På den anden side har vi de store kunder, der jonglerer med meget store it-indkøbs-beløb i et marked, som de allerøverste koncernchefer måske ikke helt forstår eller interesserer sig for - bare skidtet virker.

Det skaber klangbund for denne type konstruktioner, hvor it-leverandørerne på en eller flere smarte måder tilbagefører beløb til kunderne for at holde dem tæt ind til kroppen i et kammeratligt forhold.

Udbredt praksis

I det private erhvervsliv er det normen, at der ikke bliver sparet på oplevelser, når det gælder omgangen mellem leverandører og kunder: I it-branchens øverste luftlag er det således ikke unormalt, at gode forretningsforbindelser plejes med fine oplevelser og forretningsmøder på interessante destinationer.

Det er en kultur, der også findes i det offentlige.

Computerworld har således tidligere afdækket, hvordan it-selskabet KMD har smurt massevis af kommunale topfolk med gode oplevelser med en praksis, der nu er stoppet.

Det kan du læse mere om her: Slut med gaver fra KMD - men problemet er ikke løst.

Rigtig mange selskaber har gennem årene købt deres egne siddepladser på det lokale fodboldstadion, hvor de kan invitere deres kunder ud på fodbold, øl og mad - og uformelt samvær.

Der bliver også lystigt inviteret på ture til fjerne producentlande, og sponsorerer man et sportshold, er det givet, at sponsoratet bliver benyttet til at pleje kundekontakter ved at invitere gæster med til særlige sponsor-begivenheder, hvor kunderne kan få lejlighed til at møde sportsstjernene.

Spørg bare CSC, Saxo Bank, SAP, Microsoft og mange andre.

Nemmere at finde ud af tingene

De nære relationer gør, at man får "nemmere ved at løse en problemstilling," når "noget spidser til," som tidligere KMD-topchef Lars Monrad-Gylling tidligere har sagt.

Og det er ganske givet rigtigt, hvilket langt de fleste erhvervsfolk kan nikke genkendende til: Alting bliver nemmere, hvis man er på fornavn med hinanden.
Der er en flydende grænse mellem venskabelige kontakter og regulær korruption, for selvfølgelig må en it-chef aldrig placere sine ordrer efter, hvor han selv får mest ud af det. Han skal alene tænke på forretningens behov, og gør han ikke det, har han ikke værdi for virksomheden.

Det er noget, som de private virksomheder ofte har langt skarpere fokus på end de offentlige, hvor kulturerne ofte er baseret på blødere og mindre resultatorienterede værdier.

Sagen understreger dermed, at der er behov for at indskærpge procedurer for kontrol og regler for medarbejderens gøren og laden i det offentlige.

Hvorfor har ingen slået alarm?

Politiet mener, at tilbageførings-konstruktionen har eksisteret siden 2007.

Hvordan kan det mon være, at ingen i Region Sjælland tidligere har slået alarm? Undret sig over uregelmæssigheder, ture til Dubai eller lignende? Over at ordrerne lidt for ofte er gået til samme leverandør? Eller over at nogen er taget på dyre ture med repræsentanter for it-leverandørerne?

Hvordan kan det være, at regionen ikke har haft kontrolinstanser, der har kontrolleret og efterset investeringer og priser?

Svaret skal efter alt at dømme findes i, at der er opstået en kultur om, at det er normalt og rimeligt at mødes under flotte forhold med leverandørerne.

Samt at det er noget, som man hører også bliver gjort andre steder.

Det er derfor ikke usandsynligt, at denne sag vil blive fulgt af flere lignende sager fra andre organisationer, hvor it-leverandørerne på samme måde har været i stand til at finde klangbund for sådan en model, hvor it-leverandører diskret tilbagefører dele af omsætningen fra store kunder til særlige konti, der kan anvendes til særlige formål af de selvsamme kunder.

Vi ved ikke, om det er tilfældet. Og vi ved endnu ikke, om de varetægtsfængslede it-folk er skyldige eller ej.

Men vi ved, at sagen giver it-branchen ridser i lakken - igen.

Danmark har endnu ikke glemt Stein Bagger-sagen, der var den største svindelsag i nyere danmarkshistorie. Fornylig skrev vi det seneste kapital om en svindelsag i CSC med tråde ud til den danske CSC-forretning: Myndigheder åbner stor svindel-sag mod CSC - flere topchefer erkender svindel

Klaus Riskær fra Cybercity røg i fængsel. John Trolle fra Memory Card røg i fængsel.

Nu står it-branchen (måske) over for den (måske) største korruptions-sag i nyere tid.

Det må give stof til eftertanke.

Hvad er der galt i den danske it-branche? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere