Artikel top billede

(Foto: SH Søren Holm)

Google ændrer kurs med det danske Dart-projekt

Googles ændrer strategi på flere områder for det dansk-udviklede programmeringssprog, Dart, der tidligere var udråbt til en JavaScript-killer. Men hvad skal man lægge i beslutningerne?

Nu er Googles Dart-sprog rykket over på GitHub-platformen, der gør det let for udviklere at samarbejde om kode.

Det skriver Google på Dart-bloggen, og det sker få måneder efter, at medstifterne af Googles Dart, danske Lars Bak og Kasper Lund, annoncerede en ny strategi for Dart.

Om beslutningen om at flytte Dart over på GitHub skriver Google:

"Dart er et open source programmeringssprog, hvor bidragsydere arbejder på sproget, biblioteker, værktøjer og pakker. For at gøre det endnu lettere at arbejde sammen med vores community annoncerer vi i dag, at vi er helt på plads i vores nye hjem på GitHub. Vi inviterer jer til at følge med og bidrage på github.com/dart-lang.

Idéen med at flytte Dart - der ofte er betegnet som Googles JavaScript-killer - over på GitHub, er, at det skal blive lettere for udviklermiljøet at bidrage til Dart fremadrettet.

I de seneste måneder har der dog været en del snak om, hvorvidt Google er ved at slække på Dart-ambitionerne?

Forrester-analytiker Jeffrey Hammond udtaler til Infoworld, at Googles beslutning om at flytte Dart over på GitHub ikke nødvendigvis er tilbagetog.

"Det kan lige så vel være, at de ønsker flere eksterne bidragsydere og har brug for en fælles platform til at kunne sikre det."

"Før jeg vil se dette som et "kast det fra dig og løb"-forsøg, vil jeg følge det vedblivende bidrags-niveau fra email-adresser fra Google over de næste par måneder gennem sådan noget som OpenHub.net (open source community, red). Hvis der mangler check-ins, vil jeg blive bekymret."

Ændrer strategi

I slutningen af marts annoncerede Google en "mere fokuseret strategi for Dart til internettet."

"Vi har besluttet ikke at integrere Dart VM (virtual machine, red.) i Chrome. Vores nye webstrategi fører os ind på en sti, der skal levere de funktioner, vores brugere har brug for for at være mere produktive, når de bygger webapps med Dart," lød det fra Google-folkene.

Meldingen var noget overraskende, da budskabet ellers havde været, at der netop skulle være en Dart VM i Chrome, fordi Google mente, det var den mest effektive måde at sikre hurtigere web-løsninger på.

Samtidig havde Google ambitioner om, at der skulle indbygges en Dart VM i ikke bare Chrome, men også de andre browsere på markedet. Ambitioner, der altså nu blev ændret.

"Det simplificerer også test- og udrulnings-scenarierne for vores udviklere, fordi de kan fokusere på én måde at bygge, teste og udrulle deres Dart apps til nettet på," forklarede Lars Bak og Kasper Lund om beslutningen.

Google præsenterede første gang Dart på en dansk udviklerkonference i Aarhus i 2011, hvor selve udviklingen af Dart også foregik. Siden har programmeringssproget haft god medvind i web-miljøet.

I 2011 blev Dart-projektet af mange opfattet som en mulig JavaScript-killer, men nu er det altså snarere et samspil med JavaScript, der er Googles fokus.

Læs også:

Google med overraskende melding: Sadler om med det danske Dart-projekt

Googles eget programmeringssprog blandt verdens 50 mest populære




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere