Artikel top billede

Stadig flere anvender først og fremmest Skype fra en smartphone - nu kan de nemt supplere med browser-udgaven af Skype på en større skærm.

Billeder: Kim Stensdal

Sådan kan du undvære Skype-klienten: Kør det hele fra browseren

Skype er i gang med at rulle en ny browser-udgave af Skype ud til de mange millioner brugere, der nu snart kan få adgang til chat-samtaler og videokald uden at skulle installere Skype-softwaren.

Der sker store ting og sager med Skype i disse måneder.

Mange virksomheder er i gang med at teste Skype for Business, efter at Lync er smeltet sammen med Skype, og Microsoft har også travlt med at programmere nye Skype-funktioner rettet mod privatbrugerne, eksempelvis med Skype Translator.

Snart kan man nu også helt undvære en Skype-klient, da en browser-udgave, Skype for Web, er på trapperne.

"Vi vil fortsætte med at udrulle Skype for Web globalt i de kommende uger," skriver Microsoft på Skype-bloggen i anledning af, at browser-løsningen nu både kan tilgås i beta-versionen i både England og USA.

Sådan fungerer det

Med Skype for Web kan man via Skype.com se sin chat-historik og kommunikere med sine kontakter uden at skulle downloade softwaren.

"Skype for Web er perfekt, hvis du normalt anvender Skype på din mobil, men ønsker hurtigt at kunne få dine opkald og din chat op på en større skærm. Eller måske sidder ved en Windows- eller Mac-computer på en internetcafé eller et hotel, hvor Skype ikke allerede er downloadet."

Skype-teamet lover, at browser-løsningen vil tilbyde fuld synkronisering af samtaler og kontakter, og samtidig vil Skype for Web også tilbyde nye søge-muligheder og muligheder for gruppe-samtaler fra browseren.

En af udfordringerne ved at lade chat-programmer køre i browseren kan være, at man ikke opdager nye samtaler eller opkald, fordi man har mange vinduer åbne i browseren på samme tid.

Microsoft mener dog at have en løsning på den udfordring:

"Vi har tilføjet notifikationer til Skype for Web (du skal slå dem til, når du logger ind), så du ikke overser indkommende beskeder, lyd- eller videokald, selvom du bruger en anden app eller kigger på en anden webside i et andet browservindue."

Ligesom privatbrugerne af Skype altså nu snart får mulighed for at kommunikere via browseren, så har Microsoft også en browser-løsning til Skype for Business.

På den måde kan man eksempelvis holde møder med kunder og partnere, der ikke er Skype-brugere og derfor heller ikke har klienten installeret.

Her kommunikerer vi i dag

Rigtig mange danskere brugere i dag chat-tjenester som Skype, WhatsApp, Facebook Messenger, iMessage, Viber og Snapchat.

Danskerne er faktisk så vilde med denne form for kommunikation, at det har betydet et markant fald i brugen af den ellers så populære SMS.

En opgørelse fra Forrester blandt 11.939 europæere over 16 år har konkluderet, at WhatsApp er den mest populære tjeneste blandt de adspurgte.

28 procent af deltagerne i undersøgelsen bruger jævnlig WhatsApp, der jo i øvrigt er blevet opkøbt af Facebook for svimlende 100 milliarder kroner.

Andenpladsen i Forrester-undersøgelsen går til Facebook, hvis Facebook Messenger bruges jævnligt af 26 procent af de adspurgte.

Tredje- og fjerdepladsen går til Skype, hvis videosamtaler anvendes af 16 procent, mens Skype-chatten anvendes jævnligt af 11 procent af respondenterne.

Læs også:

COWI tester det nye Skype for Business: Skal udrulles til 6.500 brugere

Mød den nye tale-oversættelse på Skype - og snart også til Android

Microsoft haste-udsender rettelse til Skype

Her er de mest populære chat-tjenester: Er du med på moden?

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere