Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Sikkerhedskæmpe køber dansk it-selskab for 112 millioner kroner

Den finske sikkerheds-gigant F-Secure køber det danske sikkerhedsselskab nSense for 112 millioner kroner. De to stiftere af det danske selskab står til at indkassere en klækkelig sum.

Det finske it-sikkerhedsselskab F-Secure køber det danske it-selskab nSense med omkring 70 ansatte fordelt på kontorer i Finland, Polen og Norge.

F-Secure betaler 82 millioner kontant samt for 30 millioner kroner F-Secure-aktier for det danske selskab, der har stifterne Jens Thonke og Joakim Sandström som stor-aktionærer.

Ni medarbejdere ejer desuden aktier i selskabet.

Det danske selskab kom i 2014 ud med et overskud på knap 2,4 millioner kroner efter skat, mens resultatet i 2013 landede på knap 1,6 millioner kroner efter skat.

Yderligere vækst

Børsnoterede F-Secure har mere end 1.000 medarbejdere og er blandt de helt store sikkerheds-spillere med kontorer i 25 lande og en omsætning på mere end 1,1 milliarder kroner om året.

Ifølge selskabet skal købet af nSense være med til at bane vejen for yderligere vækst på det europæiske marked, ligesom ikke mindst er nSenses medarbejdere er attraktive for det finske selskab.

"Det, at tilføje deres ekspertise til vores, giver os mulighed for at udvikle nye sikkerhedsprodukter og tjenester," lyder det fra F-Secures topchef, Christian Frederikson i en udsendt meddelelse.

Den danske direktør for nSense, Jens Thonke, meddeler, at nSense, der blandt andet står bag scannings-løsningen Karhu samt en ret omfattende konsulent- og rådgivningsvirksomhed, med opkøbet vil få mulighed for at ekspandere meget hurtigere til nye markeder.

"Vi har arbejdet med F-Secure i lang tid og kender hinanden godt. Vi bliver en del af et fællesskab, hvor vi deler en passion for sikkerhed og digital frihed," skriver han i meddelelsen.

Område i fremgang

Sikkerhedsområdet er for alvor kommet i højsædet i den senere tid.

Det skyldes dels, at virksomhedernes it-løsninger smelter mere og mere sammen og dels, at hackerne bliver mere og mere professionelle.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer - og du kan (næsten) intet gøre

Det har endnu ikke været muligt for Computerworld at få en kommentar fra Jens Thonke.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere