Jeg er 33 år, men min koncentrationsevne er efterhånden som en 5-åriges. Jeg bebrejder de mange lysende skærme, som jeg konstant drages af.
Jeg har stadig sværere ved at koncentrere mig om at læse en bog, se film eller hengive mig til en fodboldkamp.
Men paradoksalt nok er jeg blevet stillet i udsigt, at en ny lille lysende skærm i mit liv, vil kunne befri for mig de andre. Den vil kunne give mig min koncentrationsevne tilbage.
Den nye skærm i mit liv hedder Apple Watch, og hver dag gennem seks uger har den siddet på mit håndled.
Men har det virket? Kan jeg nu igen læse bøger, se film og fodboldkampe uden, at jeg bliver afbrudt af en lyst til at trække min telefon op af lommen eller gribe ud efter min iPad?
Ikke helt.
Men min telefon bliver nu i lommen længere tid af gangen, og det sker oftere, at jeg lægger min telefon fra mig uden, at jeg rammes af en akut frygt for at gå glip af noget.
Eksempelvis har jeg gennem den seneste måned adskillige gange prøvet at sætte mig ud i solen og læse, mens telefonen forblev indenfor i opladeren uden, at jeg ramt af den velkendte nagende frygt for at misse en vigtig notifikation, et opkald eller en sms-besked.
Når det er sagt, så er Apple Watch ingen revolution i mit liv, og det er ikke et mirakelprodukt, der pludselig kan kurere mig for internet-hjerne og smartphone-demens.
Men det har uden tvivl afhjulpet nogle af symptonerne.
Hvad kan jeg på et Apple Watch
Ja, hvad kan et Apple Watch egentligt. Det er blevet sagt før, men jeg føler alligevel et behov for at gentage det: Et Apple Watch er ikke en lille smartphone på dit håndled.
Som navnet også antyder, er det først og fremmest et ur. Men lad os kalde det for et ur med ekstra lir. Et ur "with a vengeance". For udover at vise dig tiden, holder det dig også orienteret om alle de andre ting, der sker i dit digitale liv.
Ved at kigge på urskiven kan du se dine seneste kalenderaftaler, dit aktivitetsniveau, vejrudsigten og mange andre oplysninger.
Et Apple Watch er på en og samme tid et klassisk digital ur og en forlængelse af din smartphone.
Det kan virke bizart. Men det der for alvor gør Apple Watch interessant, er de ting, som uret ikke viser dig. For uret fungerer som et filter i dit digitale liv, der ganske effektivt sorterer og prioriterer i dine notifikationer, så du kun får videresendt det vigtigste.
På mit ur har jeg valgt at modtage sms-beskeder, telefonopkald, notifikationer fra udvalgte apps og e-mails fra udvalgte personer.
Forestil dig, at uret er en sekretær, der sidder i forlokalet til dit digitale liv og sørger for, at kun de vigtigste henvendelser får lov til at forstyrre dig.
Få, men interessant nyskabelser
Nogle vil indvende, at andre smartwatches har næsten de samme funktioner som Apple Watch. Og de har en pointe.
Mange af notifikations-funktionerne kom allerede med Pebbles tidlige smartwatches - og ikke mindst i det væsentligt billigere Pebble Steel (læs vores test her)
Når vi kigger på Apple-urets funktionalitet byder det på relativt få nyskabelser sammenlignet med konkurrenterne.
Apple har dog udviklet et par ganske interessante nye teknologier specifikt til Apple Watch.
Mest bemærkelsesværdig er Force Touch-teknologien, der kan fornemme, hvor hårdt du trykker på skærmen.
På Apple Watch fungerer Forcetouch på samme måde som et højreklik på en mus, der bringer ekstra menuer eller valgmuligheder frem. Ironisk nok en funktion, som Apples Mac-computere aldrig har haft.
Derudover er uret også udstyret med en såkaldt "Taptic Engine", der fungerer på samme måde som vibratoren i din telefon. Men følelsen er anderledes. I stedet for en voldsom og larmende vibration mærkes det som en finger, der diskret prikker dig på armen.
Hverken Forcetouch og Taptic Engine er helt problemfrie, og de er gode eksempler på, at den slags nye funktioner ofte kræver tilvænning.
Især Forcetouch kan i starten give nogle usability-relaterede udfordringer, fordi du ikke ved, hvornår du kan bruge funktionen til at få ekstra menuer frem på skærmen. Ofte er du som bruger henvist til at prøve dig frem.
Taptic Engine kan ligeledes give lidt forvirring i starten. De fleste af os er vant til at vores mobiltelefoner vibrerer ganske heftigt, når der kommer en besked eller en notifikation. Men de små prik fra Taptic Engine er ofte så diskrete, at de er lette overse.
Interessant nok var det især i min første tid med uret, at jeg oplevede det. Efterfølgende er det som om, at jeg på det ubevidste plan er blevet bedre til at identificere de små prik, som Taptic Engine afgiver.
Gør det mig til Dick Tracy?
På mange måder er smartwatches en realisering af de drømme og forestillinger, vi som børn havde om fremtidens teknologi.
De fleste af os har formodentligt læst tegneserier som Dick Tracy eller set tv-serier som Knight Rider, hvor heltene er i stand til at tale med deres ur.
Derfor har jeg heller ikke svært ved at forestille mig, hvor begejstret en yngre udgave af mig selv, ville have været for et smartwatch. Men i dag anskuer de fleste af os nok denne type teknologier ud fra et mere praktisk perspektiv.
Derfor lyder det også mest som en gimmick, når Apple markedsfører mulighederne for, at jeg kan tale til mit ur.
Men i mange tilfælde oplevede jeg til min store overraskelse, at det ofte er betydeligt lettere at diktere en sms-besked end at fiske telefonen op fra lommen om taste på en glasskærm.
Dikterings-funktionen fungerer lynhurtigt, og langt de fleste tilfælde fungerer det helt fejlfrit.
Tilgengæld er det min oplevelse, at det kun giver mening at modtage telefonopkald på uret, hvis der er tale om korte opkald, og hvis du er alene.
Begge eksempler understreger i øvrigt hvor afhængigt uret er af at du har din telefon i nærheden. For uden iPhonen er der ingen notifikationer, ingen diktering, ingen opdateret vejrudsigt. Smartwatchet mister dybest set det smarte og bliver bare til et ur.
På sigt vil teknologiudviklingen helt sikkert formindske komponenterne så meget at dit ur - uden at det bliver en kolos som Samsungs GEAR S - kan stå alene. Men der er et stykke vej endnu.
Apps er urets svageste del
Apple markedsførte i mange år sin App Store under mottoet "There is an app for that".
Men selvom der allerede er flere tusinde apps til Apple Watch, så skal du næppe forvente, at der er en app, der opfylder lige netop dit behov, og hvis der skulle være det, så kan du godt forberede dig på, at den sandsynligvis er ret dårlig.
Lad os sige det som det er. I øjeblikket er kvaliteten på de fleste apps direkte ringe. Enten fordi de er ufatteligt langsomme eller fordi de ikke bidrager med noget værdifuld.
Det er ret tydeligt at app-udviklerne i øjeblikket står i et vadested, hvor de endnu ikke er blevet fortrolige med uret, og endnu ikke helt har forstået, hvordan Apple Watch indgår i folks dagligdag.
Lad os give et eksempel. Twitters app gør det muligt at scrolle gennem din Twitter-timeline, men du kan ikke modtage notifikationer.
Du skal dog ikke have brugt et Apple Watch i lang, før det står klart, at du ikke gider browse gennem dit twitter-feed på et ur. Derimod er det ekstremt værdifuldt at modtage notifikationer fra Twitter.
Det er formodentligt et glimrende eksempel på, hvad der sker, når du udvikler til et produkt, som du endnu ikke selv har prøvet at bruge i dagligdagen.
Der er dog håb forude. Kvaliteten af apps vil formodentligt stige i takt med at app-udviklerne lærer uret at kende. Derudover offentliggjorde Apple på den netop overståede udvikler-konference, WWDC, at der til efteråret kommer en opdatering af urets styresystem, Watch OS, der gør det muligt at udvikle såkaldte "native apps" til uret.
Det vil formodentligt resultere i hurtige apps og bedre muligheder for at app-udviklerne kan udfolde sig kreativt.
Batteritiden er afhængig af modellen
Med elbiler taler man om såkaldt "range anxiety". Frygten for at løbe tør for strøm. Det er ikke altid en begrundet frygt, men det er en nagende bekymring, der er svær at slippe af med. Ikke bare for elektriske biler, men det er et vilkår som gælder for mange at de gadgets med begrænset batteritid, som vi omgiver os med på daglig basis.
Det oplever jeg også med Apple Watch, der ellers har rigelig med batterikapacitet til, at det kan klare sig gennem en hel dag. Men alene det at have endnu en enhed i mit liv, hvor batteriet skal tjekkes løbende er en frustration, og noget der strider mod urets egentligt formål. Nemlig at gøre teknologi mere gnidningsfri og befri dig for bekymringer.
Uret findes i to størrelser på 38 millimeter og 42 millimeter. Det mindste ur har også den laveste batteritid og med den udgave af uret, oplever jeg som regel at have et sted mellem 15 og 30 procent batteri tilbage, når det er sengetid og uret bliver sat til opladning.
Men gennem de seneste to uger har vi her på redaktionen også haft adgang til den større udgave på 42 millimeter, og på det er der som regel omkring 40 til 50 procent batteri tilbage ved dagens afslutningen. I praksis svarer det til halvanden til to dages brug.
Forskellen i batteritiden mellem de to modeller kan sammenlignes med forskellen i batteritiden på en iPhone 6 og iPhone 6 Plus. Alene af den grund vil vi råde dig til at vælge den største udgave af uret, hvis din hånd ellers kan bære det.
Den store batterisynder er træningsappen, der konstant gør brug af pulsmåleren, og du skal forvente, at den æder 10-15 procent af urets batteri i timen.
Får Apple Watch dig til at leve sundere?
Et af Apples erklærede mål med Apple Watch er, at uret skal motivere dig til at leve et sundere liv.
Det gør den ved at måle dig på tre kriterier. "bevægelse", "motion" og "stå". Uret sætter et dagligt mål for hvert kriterie.
"Bevægelse" måler på, hvor meget du bevæger dig, og hvor mange kalorier du forbrænder. Du kan selv sætte dig et kalorietal, som du skal opnå hver dag.
"Motions"-kriteriet måler dig på, hvor ofte du bevæger dig med så høj intensitet, at din puls når over dit normale niveau. Det vil sige, at det tæller ikke som "motion", når du går ned i kiosken efter en liter mælk. Men det tæller formodentligt som "motion", når du løber efter bussen eller i hast tager trapperne op på femte sal.
Apple Watch har fastsat et mål på 30 minutters motion dagligt. Du kan ikke ændre målet, men til gengæld bør grænserne for, hvad der tæller som motion langsomt flytte sig i takt med, at du kommer i bedre form og der skal mere til at gøre dig stakåndet.
Den sidste mål er et som Apple kalder "stå". Målet skal forhindre, at du sidder stille i for lang tid af gangen. Hvis du har siddet i stille i en time, så prikker uret dig på hånden og minder dig om, at du skal huske at rejse dig op og bevæge dig. Du opfylder stå-målet, hvis du har haft 12 timer på et døgn, hvor du har husket at bevæge dig.
Det er ikke sikkert, at denne form for "gamifictation" virker for alle, men jeg har oplevet, at jeg nu stræber efter at opnå min daglige mål, og derfor forhåbentligt lever en lille smule sundere i dag, end jeg gjorde, før jeg begyndte at bruge et Apple Watch.
Om ikke andet kan du trække på smilebåndet når uret først opfordre dig til at stå op - og når du aflyder efterfølgende udsender et glad lille 'ding-lyd' og viser en rosende besked på skærmen.
Ikke ideelt for løbere
Uret har desuden en mere dedikeret fitness-funktion, som du kan slå til, når du er ude og løbe en tur eller sidder på motionscyklen i fitness-centeret. Den gør brug af urets pulsmåler til mere præcist at fastslå din kalorieforbænding. Her skal folk med tatoveringer dog være opmærksomme på, at urets pulsmåler har problemer med at aflæse pulsen på visse tatoverede håndled. En problemstilling, som Apple har bekræftet og som vores test også påviste.
For mange løbere vil det dog formodentligt trække voldsomt ned, at telefonen ikke har indbygget gps. I stedet låner den gps'en, der er indbygget i din telefon. Det betyder, at du bliver nød til at tage din telefon med på din løbeture, hvis du vil have en præcis angivelse af den distance, som du har løbet.
