Mobilselskaber vil kontrollere styresystemer

Nogle af verdens største mobilselskaber i på vej ind i en alliance, som skal presse producenterne af mobiltelefoner til at levere varer, hvor alle funktioner fungerer sammen. Det kan kræve kontrol med styresystemet på mobiltelefonerne.

Nogle af verdens største mobilselskaber, mellem dem konkurrenter som Vodafone, Orange og T-Mobile, er ved at danne en ny og utraditionel alliance, der skal lægge pres på producenterne af mobiltelefoner. Det skriver flere medier.

Mobilselskaberne vil ikke blot kræve bedre priser, når de køber mobiltelefoner i millionvis ind til deres kunder. De vil også have indflydelse på teknologien.

Ifølge The Wall Street Journal vil mobilselskaberne blandt andet sikre sig, at nye multimedietjenester virker ens på tværs af mobilproducenternes platforme.

Derfor er de, skriver den amerikanske finansavis, på vej med et sæt specifikationer, som mobiltelefonerne skal overholde.

Britiske Financial Times betegner samarbejdet som mere omfattende. Det gælder simpelthen et nyt, fælles styresystem til mobiltelefoner, skriver avisen.

I dag er der flere forskellige styresystemer til mobiltelefoner, men når det gælder de avancerede telefoner, så fører Symbian, der har Nokia som største ejer, og Microsoft.

Både Financial Times og The Wall Street Journal mener imidlertid at vide, at den nye alliance af mobilgiganter ønsker at inddrage det hidtil næsten ukendte amerikanske softwareselskab Savaje Technologies i kampen om et af de største vækstmarkeder i softwarebranchen.

Savaje har både Vodafone og Orange mellem sine ejere og udvikler, hvad Financial Times benævner "åbne" styresystemer til mobiltelefoner.

Den britiske avis skriver, at hvis Savaje kan opfylde kravene fra den nye alliance, vil selskabet blive foretrukken partner. Det betyder, at Savajes styresystem kommer til at ligge i de mobiltelefoner, som kunderne i verdens største mobilselskaber køber, hvilket skaber en helt ny konkurrencesituation for producenterne.

Så vidt er det ifølge The Wall Street Journal dog ikke kommet endnu. Den amerikanske avis skriver, at både Microsoft og Symbian vil blive inviteret inden for i varmen, hvis de kan leve op til specifikationerne.

- På papiret og i princippet er der et stort potentiale for mobilselskaberne, fordi en alliance giver dem mulighed for at købe øge styrken, når de køber ind, så de gør bedre handler. Men i praksis er det meget svært. Mobilselskaberne har forskellige krav til deres hardware og software og er ude på at give deres brugere unikke tjenester, siger analytikeren Richard Windsor fra firmaet Normura til Financial Times.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere