Artikel top billede

Springer Danmark over: Ingen dansk Cortana til Windows 10 i første omgang

En af de største nyheder i Windows 10 er Cortana, en dybt integreret digital assistent, som gennemsyrer hele Windows 10. Havde du glædet dig til Cortana, så bliver du skuffet, når du tænder Windows 10 for første gang.

Cortana, Microsofts digitale assistent, er en af de helt store nyheder i Windows 10.

Cortana er en digital assistent, som du både kan skrive og tale til og som kan udføre opgaver for dig såsom at skrive en besked igennem en specifik app, lave en kalenderaftale med tilknyttet note, eller finde forskellige opskrifter på ragout.

Men selv om Danmark er det mest Microsoft-penetrerede land i verden i forhold til indbyggertal, så kan du indtil videre kaste en hvid pind efter en dansktalende - eller danskforstående - Cortana.

Cortana kommer nemlig kun til et begrænset antal markeder, heriblandt de engelsktalende, det tyske, franske og spanske marked.

Mangel på færdigudviklet dansk Bing

Du kommer ikke engang til at kunne tale til Cortana på engelsk via din danske computer, da Cortana er regionsbestemt.

For Cortanas søgeevner bygger på Microsofts egen søgemaskine, Bing, og i Danmark er Bing stadigvæk i en beta-version.

I lande som England, Tyskland og USA fungerer Bing langt bedre, hvilket nok også er grunden til, at Bing har en markedsandel på 20 procent i hjemlandet USA.

"Vi kommer ikke til at udrulle Windows 10 med Cortana i Danmark i første omgang. Cortana bygger på Bing, og da Bing stadig er i beta i Danmark, så ville oplevelsen også være derefter," siger Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Danmark, til Computerworld.

Martin Thorning Hansen forklarer yderligere, at der endnu ikke er nogen information om, hvornår en eventuel Dansk version af Cortana kunne finde sted.

Hvis du virkelig gerne vil kunne tale til din computer - eller din Windows Phone - så kan du godt tvinge din telefon til at bruge Cortana.

Dette kan du gøre, hvis du under indstillinger sætter din region til USA i stedet for dansk. Det betyder dog også, at dine søgeresultater kommer fra den amerikanske Bing, og at App-store og lignende også vil være den amerikanske - hvilket vil udlade danske apps såsom netbank og så videre.

Læs også: Der bliver syv forskellige versioner af Windows 10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere