Artikel top billede

Morten Kallesøe fanget på Synergy 2015-konferencen i den amerikanske by Orlando i staten Florida.

Dansk it-udvikler: It-giganterne jagter mig med jobtilbud

Adskellige job-henvendelser fra de allerstørste it-selskaber i verden er helt normalt for den danske Citrix-medarbejder Morten Kallesøe. Læs her, hvorfor han selv mener, at han er så eftertragtet.

Outsourcing, finanskrise og øget automatisering er ikke ligefrem begreber, der holder netværks-arkitekt Morten Kallesøe fra den amerikanske it-virksomhed Citrix vågen om natten.

Han har arbejdet i den danske Citrix-afdeling i halvandet års tid og på selskabets Synergy 2015-konference i Orlando, Florida fortæller han til Computerworld, at han i gennemsnit får to seriøse job-tilbud om måneden fra it-selskaber i forskellige størrelser.

Flere udenlandske it-selskaber har i årenes løb sågar tilbudt ham jobs i andre lande, hvor de ville sørge for alt det praktiske i forbindelse med en eventuel flytning.

"Hovedkanalen for job- henvendelserne er helt klart LinkedIN, hvor det er alt fra de store amerikanske it-firmaer til mindre danske selskaber, der kontakter mig," siger Morten Kallesøe.

Computerworld er interesseret i konkrete navne, og spørger derfor Citrix-medarbejderen om, hvorvidt tilbuddene også kommer fra it-giganter som Google, Oracle, Cisco, Microsoft og Facebook.

"Nogle af dem, du nævner, har da kontaktet mig flere gange," lyder det fra Morten Kallesøe, der dog ikke ønsker at være superkonkret om, hvem rekrutteringsforsøgene kommer fra.

Skal kunne kode limen

Morten Kallesøe fortæller, at han har kendskab til flere it-folk, der jævnligt får samme type job-tilbud gennem LinkedIN.

"For mig personligt hjælper det nok en del, at jeg kan skrive DevOps i min profil. It-selskaberne efterspørger jo it-medarbejdere med det store overblik, som samtidig kan programmere," siger han og fortsætter:

"Mere og mere i it-branchen handler om integration, og derfor er folk på administrator-niveau, der også kan programmere limen mellem programmerne og tale med i flere forskellige dele af et projekt, meget eftertragtede."

Han forklarer, at henvendelserne er et stort professionelt skulderklap af anerkendelse, som gør ham glad og stolt.

"Den slags giver jo også en ro nu, hvor vi lige har været gennem en stor finanskrise. Under selve krisen var der én måned, hvor jeg ikke hørte fra nogen it-virksomheder, men ellers er job-tilbuddene dukket op i en lind strøm i de seneste fem år," lyder det fra Morten Kallesøe.

Hvilken løn vil du have?

Når it-selskaberne henvender sig, sker det typisk med en invitation til et telefoninterview.

"De beder mig også om at sætte tal på, hvor meget jeg skal jeg have i løn, så de ved, om kontakten er realistisk. Her skriver jeg typisk tilbage, at lønnen starter fra omkring 10.000 dollar om måneden," fortæller den ombejlede danske netværks-arkitekt.

Han tilføjer, at i it-branchen sker de største løn-hop oftest ikke i ens nuværende stilling, men derimod når man skifter job.

Efter den indledende kontakt foreslår it-selskaberne typisk at sætte et telefoninterview i stand. Senere i processen bliver Morten Kallesøe inviteret på besøg hos den danske afdeling af selskabet.

Både telefoninterview og mødet med virksomhedernes danske it-afdeling har han prøvet flere gange.

"Verden er jo ikke statisk, og selvom jeg er rigtig glad for min personlige frihed og den varierede hverdag hos Citrix, er det langtfra sikkert, at jeg slutter min karriere hos min nuværende arbejdsgiver," siger Morten Kallesøe.

Du er en vare

Den danske it-udvikler og netværksarkitekt mener ikke, at han er illoyal over for sin nuværende arbejdsgiver, på trods af, at han taler offentligt om de mange job-tilbud fra konkurrerende it-virksomheder.

"Citrix har for nyligt meldt ud, at selskabet fyrer knap 10 procent af medarbejderne. Når sådan noget sker, er det jo ret kynisk, og de kigger meget grundigt på tal frem for på mennesker," siger Morten Kallesøe og fortsætter:

"Man skal derfor prøve at holde sine følelser ude af den slags og huske på, at man som medarbejder er en vare. Som udgangspunkt skal man prøve at sælge den vare - sig selv -  til den bedste mulighed. Løn er en faktor, der giver muligheder, men frihed er også en faktor. Så jeg kigger på den samlede pakke." 

Indtil videre har han dog ikke været fristet til at skifte Citrix-logoet på sit visitkort ud med andre it-selskabers varemærker.

"Derfor ringer eller skriver jeg bare og siger pænt nej tak til jobtilbuddene, for selvom en højere løn måske nok er væsentlig, så er min arbejdsglæde og den personlige frihed også meget vigtige ting. Jeg har da heller ikke besøgt nogen andre virksomheder for nyligt," bedyrer Morten Kallesøe.

Læs også:

Se listen: I disse virksomheder vil danske it-folk helst arbejde

Stor mangel på it-sikkerhedsfolk: Så svært er det at finde de rette




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere