Artikel top billede

Snart helt slut med at betale for tale- og sms-roaming for danske telekunder: Her er det seneste slagtilbud

Kampen om de danske telekunder buldrer videre - og fri tale og sms i EU er et centralt våben for selskaberne. Lidt endnu i hvert fald.

Læs også: Nu starter næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Det er meget muligt, at den kommende fusion af Telia og Telenor kan skabe lidt mere ro på det danske marked, hvor priskrigen har raset i flere år.

Indtil videre er det bare slet ikke den tendens, der summer i mobilnettet.

Blandt andet har Telenor på det seneste været på strandhugst blandt TDC-kunderne med eksempelvis tilskud til nye mobiltelefoner, og nu lancerer den norske telekoncerns danske afdeling et nyt til tilbud til privatkunderne:

Telenor meddeler, at privatkunder med 'Fri+'-abonnementer nu har fri tale og sms i Norden, mens kunder med det største 'Fri+'-abonnement har fri tale og sms i hele EU.

"De forbedrede abonnementer gælder både familie- og enkeltkunder, og både nye og eksisterende kunder. Priserne er uændrede," skriver Telenor i en pressemeddelse og er dermed igen med til at puste til den krig om kunderne, der betyder, at selskaberne hele tiden skal kunne levere mere for det samme beløb - eller sågar et lavere beløb.

I Telenors tilfælde koster abonnementer med Fri+ fra 179 kroner om måneden til 299 kroner.

Læs også: Nu starter næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Alle selskaber er med på legen

Telenor er dog slet ikke ene om, at tilbyde denne type løsninger. Også TDC, Telia og 3 har alle lignende tilbud, hvor den grundlæggende overskrift er, at "talen sættes fri i EU."

Denne form for slagtilbud er blevet nødvendige, fordi kampen om at fastholde og tiltrække kunder er så intens, og fordi EU's lofter over de tilladte roaming-takster i forvejen har gjort betydelige indhug i indtjeningsmulighederne - læs mere om det her.

Mens det naturligvis er til stor glæde for kunderne med denne udvikling på markedet, er det mere problematisk for teleselskaberne, der kæmper med markante dyk i både omsætning og beskæftigelse.

Erhvervsstyrelsen har tidligere gjort op, at den danske telebranche omsatte for knap 35 milliarder kroner på bl.a. fastnet-, mobiltelefoni og bredbånd 2013 - et fald på 7 procent i forhold til året før.

Data er næste fase i krigen

Det hører med til historien om de danske teleselskabers mange tilbud om fri tale og sms, at det fortsat kun er i EU, at roaming-taksterne barberes væk - og at data-delen - også i EU - stadig kan give anledning til store regninger for kunderne, hvis de ikke passer på i udlandet.

På data-fronten begynder der dog nu også at ske ting og sager.

3's kunder med 3LikeHome kan fra den 18. maj bruge data (op til 10 GB) i 24 europæiske lande uden ekstra-regninger.

Det tiltag kan sætte gang i et helt nyt slag i en danske telekrig.

Læs mere om det her:

Nu starter næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere