Artikel top billede

Britisk kapitalfond skal løfte Omada op i sikkerheds-superligaen

Den engelske kapitalfond C5 skyder 160 millioner kroner i den danske it-succes Omada. Det skal give firmaet de nødvendige muskler til en ambitiøs vækstplan - som også vil skabe en stribe nye job.

Det danske sikkerhedsfirma Omada har allieret sig med kapitalfonden C5, som indskyder 24 millioner dollar - eller omkring 160 millioner danske kroner - som ny aktiekapital i det succesfulde danske selskab.

Den britiske kapitalfond, som er specialiseret i investeringer i sikkerhedsfirmaer med høj vækst, bliver dermed en ny stor mindretalsaktionær i det danske selskab.

De nuværende ejere af Omada bevarer dog kontrollen med selskabet. De mange rare penge skal investeres i at accelerere væksten på både det europæiske og især det amerikanske marked.

Planen er ifølge Omadas direktør og stifter Morten Boel Sigurdsson at løfte Omada til et nyt niveau som international spiller på sikkerhedsmarkedet, hvor Omada især har specialiseret sig i løsninger indenfor identity management og styring af brugernes adgang til data.

"C5 er dedikerede i investeringer i data og sikkerhedssektoren, og de kan hjælpe os med at udnytte det store markedspotentiale, som vi ser for Omada," siger Morten Boel Sigurdsson.

40 nye job i 2015

Planerne betyder, at Omada allerede i år forventer at skulle udvide medarbejderstyrken kraftigt. 40 nye medarbejdere skulle det gerne blive til udover de nuværende 120 ansatte. Omkring 25 af de nye job vil blive skabt i udlandet.

En stor del af Omadas salg foregår i dag direkte - især til store slutkunder. Men som en del af de nye vækstplaner vil man satse på at styrke salg gennem lokale partnere og systemintegratorer i de 27 lande, hvor Omada har sine kunder.

Omada er i forvejen godt polstret til sin videre færd. For ganske nylig præsenterede selskabet endnu et rekordregnskab med et overskud før skat på 20,2 millioner kroner, som kommer oveni en vækst i omsætningen på 35 procent. Over de seneste seks år har selskabet genereret et samlet overskud på mere end 55 millioner kroner efter skat.

Læs også:

Dansk sikkerhedsfirma skovler penge ind

Sikkerhedsfirma: Danskerne er for godtroende




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere