Flere svindel-fyringer i Computer Associates

Softwareselskabet Computer Associates har fyret yderligere ni chefer, der holdes som medansvarlige for pumpede regnskaber i 2000. Nu stiger presset på koncernchef Sanjay Kumar, der var næstkommanderende, mens svindlen stod på.

Softwareselskabet Computer Associates skiller sig af med yderligere ni medarbejdere, der holdes som medansvarlige for, at selskabet i regnskabsåret 2000 pumpede sine kvartalsregnskaber.

CA vil ikke ud med detaljer som de fyredes navne eller titler, men de kommer alle fra enten juridisk afdeling eller økonomisektionen.

De ni fyringer følger i kølvandet på, at CA allerede sidste år gav tre højtstående chefer i økonomiafdelingen sparket. Den mest prominente var økonomidirektør Ira Zar, som siden har erkendt sig skyldig i svindlen.

Fyringerne skyldes først og fremmest en intern kulegravning, som CA har sat i gang for at komme til bunds i svindelmistanken.

Den har indtil videre konkluderet, at der ikke er bogført fiktiv omsætning, men at noget af salget i 2000 blev flyttet frem til kvartalet før. På måde kunne CA leve op til de forventninger, som analytikerne havde til regnskaberne.

Det er væsentligt for aktiekursen. CA's stifter og daværende koncernchef Charles Wang modtog ifølge Financial Times sammen med den nuværende koncernchef, Sanjay Kumar, og en tredje direktør bonus på i alt seks milliarder kroner i den periode, hvor regnskaber blev pumpet. Bonussen var baseret på aktiekursens udvikling.

Både Charles Wang og Sanjay Kumar, der var næstkommanderende, mens regnskaberne blev pumpet, har benægtet, at de kendte noget til ulovlighederne. Men nu vokser presset for, at Sanjay Kumar skal gå af.

Analytikeren Mike Trigg fra Morningstar har ifølge IDG News Service skrevet en rapport om CA, hvori han konkluderer, at selskabet har en ledelse, "som vi ikke stoler på." Crredit Suisse First Boston skriver om "tiltagende frygt" for, at Sanjay Kumar er involveret i sagen, og oplyser, at hans afgang bliver diskuteret på Wall Street.

Endnu har regnskabsskandalen ikke ramt salget af CA's software, siger administrerende direktør Javed Matin fra firmaet Myriad Solutions til IDG News Service. Myriad Solutions leverer konsulentydelser til CA's produkter, og Javed Matin frygter, at en eventuel sigtelse mod Sanjay Kumar kan få negative følger for hans forretning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere