Artikel top billede

Tidligere HP-topchef vil være præsident i USA: Men hun har glemt en vigtig ting

Den tidligere topchef i HP, Carly Fiorina, har officielt meldt sig ind i kampen om at blive republikanernes kandidat til posten som USA's næste præsident. Hun har dog allerede begået den første fodfejl.

To mislykkede forsøg på at blive valgt til en politisk toppost har ikke taget modet fra den tidligere topchef i HP, Carly Fiorina. Hun meldte sig i går mandag officielt som kandidat til at blive republikanernes kandidat til posten som USA's præsident, når Barack Obama til næste år takker af.

Carly Fiorinas udmelding kom i et interview i tv-programmet Good Morning America, hvor Fiorina blandt andet sagde, at hun i egen optik er den bedste person til jobbet, og at hun i kraft af sin erhvervserfaring ved, hvordan økonomi hænger sammen.

Hendes vej til Det Hvide Hus er dog ikke blevet lettere, efter at det kritiske website carlyfiorina.org gik i luften kort efter annonceringen. Den tidligere HP-topchef har tilsyneladende glemt at købe retten til det ellers ret oplagte domænenavn.

Sitet, der ifølge Huffington Post er registreret i december sidste år, sætter kritisk fokus på Carly Fiorinas tid som topchef for HP. Sitet viser blandt andet tusindvis af sure smileys, der skal illustrere de massive fyringsrunder, Fiorina stod bag i perioden fra 1999 til 2005.

I alt mistede et sted mellem 15.000 og 30.000 HP-ansatte deres job under Fiorinas regime.

På hendes officielle kandidat-side carlyforpresident.com kan man se en kort præsentation og motivation for hendes kandidatur.

Stærkt konservativ

Carly Fiorina er indtil videre den første kvinde i flokken af republikanske kandidater, som bejler til den magtfulde præsidentpost. Modkandidaten bliver efter al sandsynlighed den demokratiske Hillary Clinton.

Allrede tilbage i 2008 var hun i spil som præsidentkandidat, ligesom hun fungerede som rådgiver og mulig vicepræsidentkandidat for partifællen John McCain, som i sidste ende tabte stort til Barack Obama.

Ved midtvejsvalget i 2010 var hun på banen igen og forsøgte forgæves at blive valgt til det amerikanske Senat.

Rent politisk er Fiorina kendt for sine stærkt konservative synspunkter. Hun er abort-modstander og vil blokere for programmer for famlieplanlægning og betaling for prævention via de sundhedsforsikringer, der er kendt under navnet Obama-care.

Desuden er hun kendt som stærk modstander af den lovbestemte minimumsløn, som også er blevet indført under Obama-administrationen.

Carly Fiorina stoppede som nævnt som HP-topchef i 2005 efter en mislykket fusion med pc-producenten Compaq, som fik HP bestyrelse til at fyre hende på gråt papir. Med sig fik hun dog et plaster på såret i form af mere end en kvart milliard kroner.

Du kan læse mere om opkøbet her:
It-historiens værste katastrofe-opkøb

Hun blev afløst af Mark Hurd, som i øvrigt senere blev fældet af en større sexskandale.

Carly Fiorina er i øvrigt ikke den første HP-topchef med ambitioner om en politisk karriere.

I 2010 spenderede HP's nuværende CEO Meg Whitman, der på det tidspunkt var øverste chef for Ebay, tæt på en milliard kroner i et forgæves forsøg på at blive valgt som Californiens guvernør efter den navnkundige Arnold Schwarzenegger.

Læs også:

Fyret HP-topchef scorer kassen på fed fyrings-pakke

To år med kaos hos HP




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere