Artikel top billede

Nu er det kommet frem: Derfor købte Microsoft Minecraft-selskab for 14 milliarder

Hvad var egentlig Microsofts ide med at købe Minecraft for 14 milliarder kroner? Det får vi nu svaret på.

Det vakte en del opsigt, da Microsoft i september i fjor købte svenske Mojang, der står bag spillet Minecraft for 14 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Microsoft køber Minecraft - læs stifterens farvel-brev her.

Dengang undrede det flere, hvad i alverden Microsoft ville anvende Minecraft til. Ganske vist er spillet meget populært og udbredt, men strategisk passede det ikke rigtigt ind nogen steder i Microsofts produkt-porteføljer.

Nu har vi imidlertid årsagen: HoloLens.

Microsofts topchef, Satya Nadella, løfter i et interview til New York Times sløret for nogle af tankerne bag opkøbet.

Det handlede nemlig om, at Microsoft ville sikre sig et kendt og populært spil, som for alvor kunne få selskabets nye augmented teknologi, som skulle anvendes i HoloLens, til at stråle og vise sig fra sin bedste side.

"Vi ville sikre os et spil, som grundlæggende kunne hjælpe os frem mod nye teknologi-kategorier," lyder det fra Satya Nadella til avisen.

Minecraft har siden spillet en vigtig rolle i udviklingen af HoloLens, og det svensk-udviklede spil var da også med som eksempel, da HoloLens i januar blev præsenteret.

Det kan du læse mere om her: Stor overraskelse fra Microsoft: Kommer med avancerede hologram-briller.

Her viste Microsoft, hvordan brugerens nærmeste omgivelser via brillerne kunne omdannes til et Minecraft-univers, hvor for eksempel et hul i sofaen kan blive adgangsdør til en hule under møblet, eller hvor brugeren kan bygge et hus direkte på stuegulvet.

Bliver det en succes?

Det er fortsat et åbent spørgsmål, om HoloLens kommer til at vinde indpas.

Googles Glass-briller floppede eksempelvis helt på grund af brugernes bekymringer over privacy, hvilket du kan læse mere om her: Google stopper salget af Google Glass.

I samme boldgade som HoloLens har vi Oculus Rift og Samsungs Gear VR, der imidertid lukker den virkelige verden helt ude, mens HoloLens lægger et ekstra lag på de rigtige omgivelser, som brugeren stadig kan se gennem brille-glasset.

HoloLens står til at blive relativt dyre. Microsoft har meddelt, at prisen vil blive 'markant' højere end en spilkonsol, hvor Xbox for tiden koster omkring 2.600 kroner.

Microsoft vurderer, at netop spil-verdenen kan være en måde at få folk til at trække de mange penge op ad lommen for brillerne.

Computerworld har som det eneste danske medie prøvet HoloLens. Du kan læse om vores oplevelse af brillerne her. Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere