Artikel top billede

Fra ventre mod højre: Edward Snowden, Julian Assange og Chelsea Manning. Skærmdump fra Youtube.

Verdens største it-sladrehanke hyldes med statuer i Danmarks naboland

Ideen bag et nyt kunstværk er ytringsfrihed, hvor tre af de største it-sladrehanke nogensinde bliver hyldet med bronzestatuer.

Chelsea Manning. Julian Assange. Edward Snowden.

Det er navnene på de tre største whistleblowere i nyere historie, da alle har medvirket til læk af fortrolige dokumenter til offentligheden via nettet.

Nu er de blevet hyldet med bronzestatuer på Alexanderplatz i Berlin, hvor skulptøren Davide Dormino har placeret kopier af de tre whistleblowere, der står på hver deres stol.

Ved siden af de tre står en fjerde stol, som er tom.

Den er beregnet til alle, der har noget på hjertet, som de vil dele med resten af verden i kunstværket, der bærer titlen 'Anything to Say?'.

Det skriver det russiske medie RT.

Et sted for ytringsfrihed

Den italienske skulptør Davide Dormino har fortalt pressen, at når de tre verdensberømte whistleblowere har mistet deres frihed for at fortælle sandheden, viser det, hvor vigtigt sandheden er.

Og han har overværet flere berlinere, der har stillet sig op på den fjerde stol givet deres mening til kende i samme stil, som det kendes fra blandt andet Speakers' Corner i London.

"Folk siger mange forskellige ting lige fra politiske ytringer, til at bare knevre og til stilhed fra folk, der desperat gerne vil hjælpe Julian, Bradley og Edward. Der er også dem, der ikke har en ide om, hvem de tre er. Den tomme stol, er nok stedet for ytringsfrihed, tænker jeg," forklarer kunstneren.

Den transkønnede Chelsea Manning blev i 2011 under navnet Bradley Manning kendt, da hun lækkede de dokumenter, der senere skulle blive kendt under navnet Cablegate. Whitsleblower fik siden 35 år i fængsel for den handling.

Cablegate-dokumenterne blev oploadet til websitet Wikileaks, hvor Julian Assange sad som leder. Han blev efter sagen en jagtet mand, og har siden 2012 opholdt sig på Ecuadors ambassade i London.

Edward Snowden er vel nok manden bag de største afsløringer, da han i sommeren 2013 løftede sløret for, hvor omfattende USA overvåger sin egen og andre landes befolkning.

Han lever i dag på midlertidigt asyl i Rusland. Der venter ham en omfattende retssag, hvis han vender snuden hjem til USA igen en dag.

Læs også:
Hollywood kører stjernerne i stilling til kommende Snowden-film




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere