Artikel top billede

Borer, skærer og tæver løs på Apple Watch: Hvor holdbart er det egentligt? Få svaret her

Apple hævder, at Apple Watch er særdeles holdbar. Men kan den nu også holde til at blive smidt ned i pool? Og til at blive gnubbet med sandpapir, skåret i og få tæsk med en hammer? Få svarene her.

Det er vigtigt, at nye apparater er holdbare, og det gælder ikke mindst ure, som i sagens natur er voldsomt eksponeret for vind og vejr og stød og slag.

Sådan er det også med det nye Apple Watch, der netop er blevet lanceret.

Det har åbnet for den obligatoriske tortur-test, hvor et eksemplar af det dyre ur er blevet indkøbt med henblik på at få en ordentlig omgang tæsk og stresset til sit maksimum, så brugerne kan få en ide om, hvor holdbart Apple Watch egentlig er.

Apple betegner selv Apple Watch som 'ridse-sikkert' med safir-glas, ligesom Watch Sport-udgaven særlige aluminiums-kasse er '60 procent' stærkere end standard-udgaverne.

Nørderne på magasinet 9to5Mac har taget sagen i egen hånd og smidt Apple Watch ned på bunden af en pool, hvor den fik lov til at ligge i 15 minutter, inden de hev den op igen.

Svømmeturen gjorde angiveligt ingen skade på uret, som fungerede upåklageligt og som intet var hændt, da det blev trukket op af vandet.

9to5Mac noterede sig dog, at det ikke var muligt at navigere på den trykfølsomme skærm under vand.

Du kan se videoen her:

Amerikanske Consumer Reports har i samme boldgade testet Apple Watch' lille skærm, som Apple altså hævder er særdeles modstandsdygtig overfor ridser, skarpe genstande og lignende.

De har haft fingrene i Sport-modellen, der er udstyret med såkaldt 'Ion-X'-glas, samt i standardmodellen med safir-glas.

Consumer Reports byggede målingerne på Mohs skala, der anvendes til at klassificere mineralers hårdhed.

Resultat: Sport-udgaven blev vurderet til et otte-tal efter Mohs skala, der går op til 10 (som er samme hårdhed som diamant).

Standard-udgaven af Apple Watch kunne ifølge testen tage flere bank. Her blev skærmen målt til et ni-tal, hvilket er på niveau med et godt sten-bor.

Du kan læse mere om testen hos Consumer Reports.

Apple Watch er også blevet udsat for angreb fra en lommekniv samt en almindelig håndværks-hammer fra værktøjskassen.

Du kan se disse angreb i videoen herunder.

Herfra anbefales det, at du ikke forsøger det der med hammeren og knalder dit Apple Watch til mere end 5.000 kroner en ordentlig en på sinkadusen.

Selv om det er safirglas, så er det altså stadig bare glas.

Hvad så med sandpapir, der bliver gnubbet ihærdigt og vedholdende på skærmen?

Det kan du se her:

Ifølge 9to5Mac er de fleste Apple Watch-brugere faktisk ikke særligt bekymrede over ridser på skærmen.

Mange har til gengæld klaget over, at man relativt nemt kommer til at ridse siden på ur-kassen, fordi Apple har valgt at anvende en blød stål-type til kassen.

Læs også:

Danske virksomheder: Her er vores planer med Apple Watch

Fire gode argumenter for at købe et smartwatch - og fire stærke argumenter imod

Dansk app-udvikler har prøvet Apple Watch: Så stort er potentialet

Så kom Apple Watch: Her er hvad anmelderne synes

Her er argumenterne: Derfor kan Apple Watch både hitte og floppe




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere