Artikel top billede

BEC storhyrer: Skal ansætte op mod 100 nye it-folk

En lille håndfuld år efter at krisen for alvor kradsede hos BEC, har virksomheden nu vendt skuden med flere nye kunder. Derfor forventer BEC, at der skal bydes velkommen til op mod 100 nye it-kolleger i 2015.

Bankernes EDB Central - bedre kendt som BEC - har været igennem nogle heftige år ovenpå finanskrisen.

Krakket af blandet andet Roskilde Bank og Amagerbanken har medvirket til, at BEC over flere omgange måtte ud i flere fyringsrunder.

Det kan du læse mere om her: Finansforbundet: Enhver BEC-fyring er en for meget.

Da BEC var største, havde it-selskabet omkring 1.100 medarbejdere.

Efter fyringen af omkring 200 medarbejdere, outsourcing af yderligere 200 medarbejdere til JN Data, lukning af polsk udviklingskontor og naturlige afgange er selskabet nu svundet ind til knap 600 ansatte. 

Kapret nye kunder

Men nu er proppen sat i udslusningen - og virksomheden er klar til at hæve vandstanden igen.

At de gode tider er vendt tilbage til BEC, skyldes blandt andet, at selskabet har vundet nye kunder.

I den seneste tid er selskaber som Jyske Sparekasse, Fynske Bank og Spar Nord kommet under vingerne, og så har Nykredit valgt at forøge sine aktiviteter hos BEC.

"Vi skal i 2015 ud og hyre 60 nye it-folk, og det kan blive helt op mod 100, for vi har en konstant efterspørgsel efter mere it-udvikling i de næste tre år frem," forklarer udviklingschef Tommy Vesterskov fra BEC.

Mere kompleks bankforretning

Han fortæller, at de nye it-folk helt overordnet skal være med til at udvikle mere automatiserede og komplekse bankforretninger.

Det kunne eksempelvis online-lån og mobilbetalinger, uden Tommy Vesterskov ønsker at give for mange detaljer væk.

"Vores konkurrenter er jo i gang med de samme tiltag, og der er ingen grund til at forære dem mere end højst nødvendigt," lyder budskabet fra BEC-udviklingschefen.

Derimod er Tommy Vesterskov ikke bleg for at fortælle, at de første 20 nye stillinger allerede er blevet besat, og at der bliver afholdt jobsamtaler for tiden.

"Vi søger et bredt spektrum af dygtige it-folk inden for digitalisering, mainframe-udvikling, arkitekter, projektledere og testere," siger han.

Samtidig peger han på, at omkring 24 af de kommende BEC-ansatte kan komme fra selskabets egen interne mainframe-uddannelse over de næste års tid.

"Vi har et graduate-program, hvor der bliver uddannet 12 nye folk omkring årsskiftet, og igen 12 nye om godt et års tid. Her går vi efter unge folk med længerevarende uddannelser, der gerne har lidt kodeerfaring. Den slags uddannelser har vi tidligere gennemført med rigtig gode resultater," lyder det fra Tommy Vesterskov.

Inddrager udlejede kontorlokaler

Med opskaleringen på medarbejderfronten er BEC i gang med at tilbageerobre nogle af de mange arealer i hovedkvarteret, som har været lejet ud i de seneste par år.

Og Tommy Vesterskov ser ingen tegn i sol, måne og stjerner på, at det bliver nødvendigt at leje flere kvadratmeter ud i de kommende år.

"Vi frygter ikke, at historien med massefyringer gentager sig, da vores beregninger for de næste tre år og faktisk frem mod 2020 viser, at vi har fast grund under fødderne med masser af arbejde," bedyrer Tommy Vesterskov.

Han forsikrer, at BEC uden at være lønførende snildt kan tiltrække de mange nye it-folk til virksomheden i Roskilde 30 kilometer fra København.

Det skal ske ved at tilbyde en blanding af interessante udviklingsprojekter, en rummelig ledelse og frihed under ansvar.

"Hos os er det ikke topledelsen, der har patent på de gode ideer. Dem er medarbejderne meget velkomne til at støbe og udvikle hos os," siger Tommy Vesterskov.

Han har derimod ingen kommentarer til, hvad en eventuel fusion med bank-datacenter konkurrenten SDC vil betyde for medarbejderantallet, efter fusionssnakken konstant har ligget og ulmet i de senere år.

Læs også:
Dansk bankkæmpe: Derfor er omstridt it-system så godt

BEC-ansat efter endnu en fyringsrunde: Det gør ondt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere