Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Nedturen fortsætter: IBM's omsætning falder med 12 procent

IBM's omsætning og indtjening falder og falder. Hvornår vil nedturen for det store selskab stoppe?

Den langvarige nedtur for IBM er ikke slut endnu.

Selskabets første regnskabskvartal viser en omsætnings-nedgang på 12 procent i forhold til samme kvartal i fjor.

Samlet omsatte IBM for 19,6 milliarder dollar - 136,4 milliarder kroner - i kvartalet.

Indtjeningen landede på 2,4 milliarder dollar - 16,7 milliarder kroner - hvilket svarer til en nedgang på fem procent i forhold til det samme kvartal et år tidligere.

Mainframe går som varmt brød

Det magre resultat skal ses i lyset af, at regnskabet faktisk har fået et regulært boost af det flotte salg af den nylancerede z13-mainframe, der har ført til en fordobling af omsætningen i mainframe-divisionen

IBM har samtidig store forventninger til selskabets nye mainframe: IBM klar med ny mainframe-computer - z13 bliver et monster

Det ændrer imidlertid ikke på, at det ser dystert ud for IBM's hardware-division, hvor omsætningen er faldet med 23 procent i forhold til samme periode et år tidligere.

IBM henter to tredjedele af sin forretning i lande uden for USA, og det hjælper ikke ligefrem på resultatet, da dollarkursen er steget i de seneste måneder.

Det betyder, at IBM kan notere mindre i regnskabet per omsat krone i lande uden for USA, da de udenlandske valuta bliver omregnet til dollar i det endelige regnskab.

Ifølge IBM har den stærke dollarkurs så stor effekt på regnskabet, at hele faldet i omsætningen kan henføres til den styrkede dollar-kurs.

Ifølge selskabets finansdirektør, Martin Schroeter, ville omsætningen således have ligget på niveau med omsætningen i kvartalet et år tidligere, hvis dollarkursen havde holdt sig i ro.

Ifølge selskabet er omsætningen på de strategisk vigtige områder som cloud, analytics og mobile, øget med mere end 20 procent i forhold til samme periode et år tidligere.

Til gengæld er omsætningen i service-divisionen faldet med to procent efter der er blevet taget højde for kurs-fald.

Nedtur gennem mange kvartaler

IBM har i flere år været i gang med en meget stor omstrukturering af selskabet. Det samme er andre af de 'store, gamle' it-selskaber som Dell, HP og CSC i gang med.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

Ombygningen frem mod en mere agil, cloud- og service-orienteret organisation og væk fra IBM's klassiske hardware-fokus har ført til faldende omsætning i mange kvartaler i træk.

HP er som konsekvens i gang med at splitte virksomheden op i to, hvilket du kan læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

IBM vil forblive én enhed, men har til gengæld solgt en hel stribe forretningsområder fra, som ikke har leveret den ønskede indtjening.

Senest har selskabet solgt hele sin x86-forretning til Lenovo, hvilket du kan læse mere om her:

IBM har samtidig investeret ganske massivt i udviklingen af blandt andet et helt nyt forretningsområde, nemlig Internet of Things.

Det kan du læse mere om her:  IBM kaster milliarder af kroner ind i stor redningsplan

Samtidig investerer selskabet massivt i etablering af store datacentre samt i et tæt samarbejde med Apple.

Det kan du læse mere om her: Kriseramte IBM satser stort: Pumper 21 milliarder kroner ind i nyt forretningsområde

Læs også:

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 - og flere kan være på vej

Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere