Artikel top billede

Forvirringen er total: Firmware-opdatering har ikke lukket huller i routere

D-Link har udsendt firmware-opdatering, der skulle lukke sårbarheder i selskabets routere - men det har bare skabt nye huller, advarer ekspert.

D-link får nu én på sinkadusen af en sikkerhedsekspert, der mener, at det slet ikke passer, at selskabet har lukket de router-sårbarheder, som det ellers skulle tage hånd om med en firmware-opdatering. 

Under overskriften What the Ridiculous Fuck, D-Link?! skriver sikkerhedsekspert Craig Heffner, at der stadig er huller i routerne.

Det er tilfældet, selvom der er udsendt patches til routerne DIR-645 og DIR-890L, der adresserer en række sårbarheder - eller i hvert fald skulle gøre det.

For Craig Heffner hævder, at tre konkrete såbarheder stadig eksisterer.

Det drejer sig om uautoriserede brugeres muligheder for command injection og stack overflow og risikoen for, at andre kan ændre dit admin password.

"Husk på, at D-Link har anerkendt alt det ovenstående i deres sikkerhes-orienteringer og derfor helt sikkert var klar over alle disse angrebs-vektorer," lyder det fra Craig Heffner.

Sikkerhedseksperten beskriver, hvordan D-Link ganske vist har fjernet noget af det kode, der udgjorde sårbarhederne, men samtidig har tilføjet ny kode andre steder, der blot betyder, at der stadig er problemer.

"Den er god nok, deres patch adresserer ikke engang alle de bugs, de listede i deres egen sikkerheds-orientering!"

D-Links mange sårbarheder

Taiwanske D-Link kæmper med en række sårbare routere i disse måneder, hvilket blandt andet betyder, at it-kriminelle potentielt kan få fuld kontrol over routeren. 

På grund af sårbarhederne vil kriminelle i princippet også kunne uploade filer til routerens filsystem eller pille ved DNS-opsætningen.

D-link meddelte dog i marts, at selskabet var klar til at lukke sårbarhederne i routerne D-Link DIR-820L/DIR-626L/DIR-636L/DIR-808L/DIR-810L/DIR-826L/DIR-830L/DIR-836L.

Dengang anbefalede router-producenten også, at man slår fjern-adgangen fra, og at man sikrer, at alle enheder på netværket kræver login.

Generelt problem med sikkerheden i routerne

D-Link er i øvrigt ikke ene om at stå bag sårbare routere. For nylig kom det frem, at adskillige trådløse routere fra Netgear indeholder en sårbarhed, der kan give it-kriminelle adgang til eksempelvis adgangskoder og netværksnøgler og oplysninger om routeren og dennes firmware.

Før jul afslørede sikkerhedsfirmaet Check Point sårbarheden Misfortune Cookie, der findes i omkring 12 millioner routere verden over.

Af Check Points liste over de sårbare routere kan man se, at der er tale om 200 forskellige routere fra en stribe producenter, heriblandt D-Link, Edimax, Huawei, TP-Link, ZTE og ZyXEL - også selvom der faktisk har eksisteret en patch siden 2005.
 

Læs også:

Alvorlig sårbarhed i routere lukkes: D-link på vej med ny firmware

Ny router-sårbarhed afsløret: D-Link-routere kan kidnappes af kriminelle

Alvorlig sårbarhed i routere kan åbne døren til dit netværk

Alvorlig sårbarhed lever videre i millioner af routere trods advarsler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel