Artikel top billede

Millionerne ruller ind hos nystartet dansk it-firma

Salg af standard-hardware er en guldgrube for it-forhandleren eGiss, som på mindre end to år har skabt en omsætning på mere end 200 millioner kroner.

Hurtig og effektiv levering af standardiserede hardware-løsninger er nøglen til succes for den nystartede hardware-forhandler eGiss, som på bare to år har skabt en trecifret millionomsætning.

eGiss' forretning retter sig mod store globale virksomheder.

Forretningsmodellen er så stor en succes, at man i sit første fulde regnskabsår leverede et overskud før skat på 7,9 millioner kroner ud af en samlet omsætning på 207 millioner kroner.

"Store globale kunder har svært ved at få én aftale med én leverandør. I stedet bliver de typisk henvist til at købe ind hos lokale it-forhandlere. Men vi tilbyder en kontrakt, som sikrer, at det er den samme vare og den samme pris, de får varer til i hele verden," siger direktør Jesper Ravn, som stiftede selskabet i begyndelsen af 2013 efter at være brudt ud af firmaet Comm2ig.

Til illustration fortæller han, at eGiss i dag servicerer 170.000 pc-brugere fordelt på 14-15 globale kunder.

Han fremhæver TetraPak som en af de kunder, der nyder godt af at handle med eGiss.

"Det er jo ikke deres core business at konfigurere en pc og sende den til deres kontor i Venezuela. De er lykkelige for at slippe for den opgave, og det skaber grundlaget for vores forretning," fortæller Jesper Ravn, der selv ejer 20 procent af firmaet, mens den resterende ejerandel ligger hos den østjyske it-distributør DCC.

Har taget gamle kunder med sig

Han erkender, at en del af den vildtvoksende omsætning er fulgt med fra hans tid i Comm2ig.

Men han ønsker ikke at sætte tal på, hvor meget forretning han på den måde har taget med fra sin tidligere arbejdsgiver.

"Vi har et par kunder, som jeg også har handlet med i min tid i Comm2ig. Men vi har mange nye kunder og ny forretning, som vi selv har været ude og grave op," lyder det fra Jesper Ravn, som i løbet af i år forventer yderligere vækst med en omsætning på mellem 350 og 400 millioner kroner.

eGiss beskæftiger i dag 15 ansatte.

Men modsat mange andre danske it-forhandlere har man helt fravalgt de konsulent-ydelser, som efter traditionel visdom er det, der giver smør på brødet for en it-forhandler.

I stedet trække man på logistik, som man kan dele med medejerne i DCC.

"Jeg er forhandler, men jeg er i høj grad også distributør. En stor del af vores forretning bygger på effektiv logistik, som danner grundlaget for vores indtjening. Kernen i vores forretning er end user customization, som understøtter kundernes værdikæde og giver dem lavere TCO (total cost og ownershipp, red.)," siger Jesper Ravn.

Læs også:

Topsælger forlader Comm2ig

Danske DCC tjener kassen på at gøre genbrugs-pc'er sexede




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel