Artikel top billede

Foto: Dan Jensen. (Foto: Dan Jensen)

CSC går i flyverskjul for pressen oven på stor fyringsrunde

CSC har lagt mundkurv på sig selv i forbindelse med en stor fyringsrunde. Vi vil tale med medarbejderne og fagforeningerne først, lyder budskabet fra CSC.

It-selskabet CSC, der har store muskler hos centrale danske it-systemer hos blandt andre Skat, har i dag varslet en stor fyringsrunde i Danmark.

Læs også: Massefyring: CSC fyrer hver tredje medarbejder i Danmark

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra CSC om baggrunden for, at op mod 400 medarbejdere i Danmark og 100 folk i Sverige og Norge står til at blive prikket på skulderen, som DR kan berette om.

Meldingen fra CSC lyder, at selskabet ikke ønsker at tale med pressen på nuværende tidspunkt.

Vil tale med medarbejderne

Kræfterne og fokus skal i stedet bruges på at tale med medarbejdere og de faglige organisationer, der blandt andre tæller HK og Dansk Magisterforening.

Fra CSC lyder det, at selskabet vil kunne kommentere nærmere på fyringsrunderne om en uge eller to.

I en mail til Computerworld forklarer CSC's danske direktør Jørgen Jakobsen, at selskabet har påbegyndt en større, global arbejdsstyrketransformation.

"Vores globale mål er at optimere vores arbejdsstyrke ved at tilpasse, remixing, omskoling, rekruttering og omstrukturering. Dette vil indebære nye udviklings- og uddannelsesinitiativer, nye talenter ansættes, nye onboarding programmer, nye forfremmelse og vækstmuligheder," lyder det i mailen.

350 stillinger i spil

Årsagen til transformationen ligger i, at CSC kan konkurrere mere effektivt ved at udnytte muligheder i markedet og derved være førende.

Hvad det udsagn helt præcis dækker over, angiver CSC-direktøren ikke.

"Under omstillingsprocessen vil CSC hjælper vores kunder med vores sædvanlige service og løsninger af høj kvalitet," lyder det fra Jørgen Jakobsen.

Han forklarer, at transformationsprocessen kan tage op mod et år, og den vil berøre 350 stillinger i Danmark, Sverige og Norge, hvilket altså er noget færre folk, end DR oprindeligt kunne berette om.

Oprydningen var ellers gjort

At CSC nu melder ud, at 350 skandinaviske medarbejdere står til fyringer med udgangen af maj, er lidt af en bombe.

For efter en del seje år med en flere møgsager omkring strejker og lockout, globalt regnskabsfusk med tråde til Danmark og så lige danmarkshistoriens helt store hackersag, kunne selskabet i efteråret meddele, at virksomheden var ved vejs ende med oprydningen.

Men sådan skulle det altså ikke gå.

Og det sidste kapitel i CSC's kamp om at slå tilbage på blandt andet det danske marked er således langt fra skrevet endnu.

Læs også:

Massefyring: CSC fyrer hver tredje medarbejder i Danmark

Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende efter fyringer og krise: Her er det nye CSC

"Jeg har søgt job i et stykke tid og det kan være ret frustrerende"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere