Danmark verdens bedste internet-nation

Danmark stryger helt til tops i en ny undersøgelse af, hvilke nationer der er bedst til at udnytte internet. Topplaceringen skyldes blandt andet regeringens strategi om digital forvaltning, og den ellers så kritiserede portal Virk.dk får rosende ord med på vejen.

Danmark er den nation i verden, hvor virksomheder, borgere og offentlige myndigheder er bedst til at udnytte internet. Det viser en ny undersøgelse, som en enhed under det britiske tidsskrift The Economist har udført for IBM.

Ifølge undersøgelsen har Danmark overhalet Sverige, som sidste år indtog toppositionen, mens Storbritannien ligger nummer to. Lige efter følger Sverige, Norge og Finland, mens USA holder sjettepladsen.

Det er kun marginaler, der adskiller de øverste i indekset, og Danmark henter topkarakter inden for to kategorier. Den ene er opkoblingerne til internet, den anden er den offentlige udnyttelse af internet og de politiske visioner.

Ros til Virk.dk

- Danmark har en meget aktiv politik om at reducere virksomhedens administrative omkostninger, siger Peter Korsten, europæisk direktør for IBM's Institute for Business Value, til nyhedsbureauet Reuters.

Reuters fremhæver særligt virk.dk, en portal, hvor virksomhedernes kan udføre digital selvbetjening for fem ministerier og 24 andre organisationer. Virk.dk, der åbnede sidste år, er således en af hovedårsagerne til, at Danmark kan stryge helt til tops i det internationale internet-indeks.

Ikke desto mindre har portalen herhjemme været kraftigt kritiseret. Dansk Industri erklærede sig i februar skuffet over portalen om mente, at virksomhederne hverken kunne spare tid eller penge ved at benytte den.

Med til historien hører også, at IBM, som har betalt for det nye internet-indeks, leverer teknologien til Virk.dk og står for driften. Det har IBM dog ikke gjort bedre, end at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har overvejet at rejse sag om kontraktbrud.

Sander: Ingen sovepude
Ifølge Reuters udskiller de skandinaviske lande sig ved, at borgerne har lukket teknologien ind og ladet den ændre måden, hvorpå de arbejder, køber ind og kommunikerer med myndighederne.

- Selvfølgelig skal vi glæde os over guldmedaljen, men det må bestemt ikke blive nogen sovepude. Det er utroligt vigtigt, at vi får samlet bredden op, og at vi fokuserer på at blive bedre til eksempelvis uddannelse, siger videnskabsminister Helge Sander (V) til dagbladet Børsen.

USA scorer stadig højeste karakter, når det gælder indbyggernes sociale og kulturelle forhold til internet, mens nogle af de asiatiske tigre springer frem af listen. Således ligger Singapore nu nummer syv, en fremgang på fem pladser, som Sydkorea hopper fra 21.- til 14.-pladsen.

I alt 64 lande er med i undersøgelse, der har Aserbajdsjan og Kasakhstan i bunden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere