Artikel top billede

Nu skal du selv slå 'do not track'-funktionen til i Microsofts browser

Det er slut med automatisk 'do not track'-funktion i fremtidens browsere fra Microsoft. Der er en klar grund til beslutningen, lyder det fra Microsoft.

Do not track (dnt) vil ikke være slået til som standard i de kommende browsere herunder Spartan, fortæller Microsoft.

Dnt er en nej tak-knap, der signalerer, at brugeren vil stoppe onlineannoncører og andre tredjepartsvirksomheder for at følge din færden på nettet.

Det er en kovending i forhold til virksomhedens beslutning om netop at aktivere funktionen som standard i Windows 8 og Internet Explorer 10.

Læs mere om det her: Microsoft: Slå selv sporing af din adfærd til i Explorer

En beslutning, som Microsoft fik kritik for af den del af erhvervslivet, der gerne vil benytte informationerne til eksempelvis markedsføring.

Det skriver extremetech.com

Det skal i stedet være op til brugeren selv, at vælge om vedkommende ikke ønsker at blive kigget over skulderen af tredjepartsfirmaer.

Ingen præferencer

"Microsoft ændrer på hvordan do not track er implementeret i fremtidige udgaver af vores browser. Vi vil ikke længere slå funktionen til som standard i vores Windows Express-indstillinger," skriver privacy-chef i Microsoft, Brendon Lynch på sin blog.

Windows Express er Microsofts opstartsproces i forbindelse med nye pc'er eller i forbindelse med opgradering af software.

Microsoft har truffet beslutningen ud fra dnt-standardens seneste udmelding fra W3C, hvor man kan læse, at brugeren skal træffe et bevidst valg omkring vedkommendes ønske.

Hvis der ikke er truffet et valg, er der ingen præferencer for eller mod sporing.

"Vi ændrer på vores tilgang til dnt for at undgå misforståelser om, hvorvidt vores implementering vil kollidere med W3C-udmeldingen. Uden denne ændring vil websider, der modtager dnt-informationer, kunne argumentere for, at det ikke reflekterer brugerens præferencer og derfor ikke overholder intentionen med dnt," skriver han.

Information skal tvinge dig til en beslutning

I stedet vil Microsoft samtidig gøre det mere synligt, at der skal foretages et aktivt valg fra brugerens side.

"Som et resultat af, at dnt ikke er standard i Windows Express, vil Microsoft i stedet give kunderne tydelige informationer om, hvordan dnt-funktionen klikkes til i browseren til den gruppe, der ønsker at anvende funktionen. Denne information vil møde brugeren, når vedkommende sætter en ny pc op og i forbindelse med opgraderinger fra tidligere versioner af Windows eller Internet Explorer," forklarer Brendon Lynch.

Navnet kommer fra en telefonliste, do not call-liste, som telefonsælgere i USA bliver forsynet med, så de ikke ringer til folk, der ikke ønsker kontakten.

Alle de store browsere Chrome, Firefox, Internet Explorer, Opera og Safari kan i øvrigt melde tilbage med dnt-informationer.

Læs også:
Derfor er du nødt til at lade dig tracke

Microsofts nye Spartan-browser: Derfor er motoren så speciel




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Test Manager

Netcompany A/S

IT Manager

SEGES Innovation

Azure Cloud Specialist
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren