Artikel top billede

Her er prisen: Det skal vi have for at sælge vores passwords

Medarbejdere kan være villige til at sælge adgangskoder til virksomheden for overraskende små beløb.

Elendige adgangskoder og en sjusket håndtering af dem, vi har.

Det er desværre realiteten, når man ser på password-situationen hos rigtig mange it-brugere.

En stor del af os anvender nemlig alt for gennemskuelige og simple adgangskoder, og måske vi ligefrem klistrer dem op på en lap papir under pc-skærmen for at kunne huske dem i en travl hverdag.

Dermed udsætter man mere eller mindre bevidst både sig selv - og måske også sin arbejdsplads - for en sikkerhedsrisiko.

Men her stopper risiciene ikke for virksomhederne, for selv om man tvinger medabejderne til at anvende stærke adgangskoder - og udskifte dem ofte - er der faktisk også de medarbejdere, der er villige til at sælge adgangskoderne for den rigtige pris.

Det er ikke nogen ny problemstilling, men en ny undersøgelse sætter ligefrem konkrete tal på, hvad 'den rette pris' så rent faktisk er.

Det koster et password

Det er sikkerhedsleverandøren SailPoint, der har spurgt 1.000 medarbejdere fra store virksomheder (over 3.000 medarbejdere) rundt rundt omkring i verden, hvad den fortrolige adgangskode skal koste.

Konklusionen er, at hver syvende medarbejder er villig til at sælge sin adgangskode til en ekstern part for 150 dollars.

Det skriver vores kolleger på det amerikanske CSO Online, der også kan fortælle, at selvom man måske tænker, at 150 dollar ikke er et ret højt beløb, så har har blandt andet en engelsk undersøgelse vist, at det faktisk er op til 30 procent, der er villige til at sælge en adgangskode for omkring sølle 10 kroner.

CSO Online nævner også et tredje eksempel, hvor det var en chokoladebar, der var prisen for en adgangskode, men en sikkerhedsekspert siger samtidig til mediet, at denne slags undersøgelser ikke nødvendigvis er repræsentative.

Samtidig skal man huske på, at undersøgelsen fra SailPoint er global og derfor ikke nødvendigvis siger noget om, hvad en medarbejder med en dansk lønindkomst eventuelt vil være villig til at sælge sin virksomheds-adgangskode for.

Det sker også i Danmark

Der er dog næppe nogen tvivl om, at det rent faktisk er en reel risiko for virksomheder, at medarbejdere kan finde på at udlevere adgangskoder eller fortrolige informationer, hvis der er nogen, der tilbyder dem penge for det.

Her i Danmark har vi blandt andet haft den meget omtalte sag med tys-tys-kilden: En IBM-medarbejder, der solgte fortrolige kreditkort-informationer fra Nets til Se og Hør.

Mens den sag naturligvis var ekstremt alvorlig, så findes der ifølge CSO Online-artiklen også eksempler på, at medarbejdere faktisk ikke forstår, hvor kritisk det er, at de udleverer deres adgangskode til andre.

De er simpelthen ikke klar over, hvilken form for misbrug og kriminalitet, det kan føre til, lyder det i artiklen. 

Ekstra sikkerhedsforanstaltninger

En del virksomheder har i dag implementeret to-faktor-login for at højne login-sikkerheden.

Det betyder, at man ikke kan logge sig ind i systemerne uden både at have den faste adgangskode og den vilkårlige kode, der eksempelvis sendes til medarbejderens mobiltelefon.

En del monitorerer også login-forsøg og data-adgang, så man eksempelvis kan opdage mystisk trafik fra IP-adresser, der ikke umiddelbart har nogen relation til virksomheden.

Det er dog i sidste ende nok svært at helt at hindre data-misbrug, hvis der rent faktisk er medarbejdere i virksomheden, der er villige til at udlevere de fortrolige informationer eler adgangskoder for 150 dollars eller ligefrem en enkelt chokoladebar.

Læs også:

Derfor kan din ‘stærke' adgangskode være totalt usikker - også selvom du får noget andet at vide

Trojansk hest jagter dine adgangskoder: Sådan kan du forsvare dig

Derfor er dine web-adgangskoder alt for ringe




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere