Artikel top billede

Efter Snowden-afsløringer: NSA har fået svært ved at rekruttere it-folk - for alle opruster på sikkerhedssiden

NSA har fået en udfordring med at hyre studerende efter Snowden-sagen. Spiontjenesten kæmper med dårligt ry og private it-selskaber, der ønsker at stramme sikkerhedsskruen efter Snowden-afsløringerne.

Efter whistlebloweren Edward Snowden afslørede omfanget af aflytninger hos sin tidligere arbejdsgiver, efterretningstjenesten NSA, er det blevet sværere for tjenesten at rekruttere folk.

Alene i år skal NSA hyre omkring 1.600 folk, hvoraf mange af disse skal være højtspecialiserede matematikere, computernørder og sikkerhedsfolk.

Paradoksalt nok har Snowden-afsløringerne gjort amerikanske it-virksomheder så opmærksomme på sikkerhedsproblemer, at de strammer sikkerhedsgrebet over hele linjen som et udslag af mistro mod statsovervågningen.

Derfor ønsker disse - i mange tilfælde velbjærgede - virksomheder at ansætte de selvsamme mennesker, som NSA er på jagt efter.

Det skriver mediehuset NPR.

Kæmper med dårligt ry

NSA har i dag omkring 35.000 medarbejdere på lønningslisten - knap fire gange så mange folk som Facebook.

Og der skal hele tiden suppleres med nye ansatte, hvis efterretningstjenesten skal bevare sin førerposition som superspionen over dem alle.

Indtil videre går det forholdsvis okay med at hyre nybagte dimittender, men efter Snowden-afsløringerne er amerikanske studerende knap så villige for at arbejde for NSA.

"Før Snowdens læks kiggede vi på NSA som en spionvirksomhed, og NSA gjorde, hvad vi forventede, NSAville gøre. Men vi lærte, at NSA indsamlede disse utrolige mængder information ikke er blufærdig over, hvad der skal gøres for at få fat i disse informationer."

Sådan lyder skudsmålet fra it-professor Matthew Green fra John Hopkins Universitetet, som er begyndt at undervise de studerende i Snowden-afsløringerne.

Moralske overvejelser

Den slags har en indvirkning på den 22-årige studerende Daniel Swann, der som fjerdeårsstuderende styrer mod en fremtid indenfor cybersikkerhed - og derfor en oplagt for NSA at sætte kløerne i.

"Da jeg gik i high school, troede jeg, at jeg skulle arbejde for en forsvarsvirksomhed - måske selve NSA," forklarer Daniel Swann til NPR.

"Nu kan jeg ikke rigtig se mig selv arbejde der mere, hvilket delvist skyldes moralske overvejelser," fortsætter den unge it-studerende.

NSA-teknikeren Neil Ziring erkender, at NSA i visse tilfælde har svært ved at rekruttere netop på grund af Snowden-sagen, mens andre studerende har fået bedre kendskab til efterretningstjenesten, og derigennem er tændt på jobbet.

Det helt store problem er dog at overbyde selskaber som Facebook, der i flere tilfælde er på udkig efter de selvsamme studerende som NSA, fordi de store it-selskaber strammer sikkerhedsskruen overfor netop NSA.

Derfor må NSA lokke med gode pensionsordninger og statens mange sundhedsforsikringer og deslige frem for de fede lønninger, som de private it-selskaber.

Edvard Snowden gør klar til at vende hjem til USA - han slipper for dødsstraf, lover USA


Så mange år i fængsel ville Edward Snowden stå til hvis han var dansk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere