Artikel top billede

App-markedet ændrer karakter: Sådan bliver den næste bølge af apps

App-markedet buldrer videre, men den nyeste udvikling på markedet betyder, at man som udvikler skal holde tungen lige i munden.

Omsætningen på app-markedet vil blive fordoblet frem mod 2018, og omsætningen fra reklamer i apps vil blive tredoblet.

Det skriver Recode baseret på IDC's og App Annies seneste analyse af app-markedet, hvor der tages udgangspung i Google Play og Apple App Store, de to største app-butikker.

"Jeg anser denne forudsigelse for at være konservativ," udtaler Bertrand Schmitt, der er administrerende direktør i App Annie.

In-app køb er hot

Vi har tidligere skrevet, at Apples salg af apps i App Store steg med 50 procent fra 2013 til 2014, og at App Store nu har genereret mere end 10 milliarder dollars i omsætning til udviklerne.

Ifølge Recode udbetalte Google sidste år syv milliarder dollars til udviklerne.

App Annie-direktøren fortæller desuden til mediet, at vi generelt ser er skift, hvor der kommer færre nye apps, der koster penge som udgangspunkt, men i stedet flere apps, der tilbyder in-app køb.

Der er da også allerede i dag en del apps, der er baseret på et abonnement snarere end et engangsbeløb fra køberne, ligesom en del spil tilbyder, at man kan købe ekstra funktioner i selve spillet. 

Det er med til at sikre virksomhederne bag appen en vedblivende indtægt, så der ikke bare er tale om, at man sælger appen for seks kroner og derfter skal opdatere og vedligeholde den til tid og evighed, hvilket gør det svært at skabe en ordentlig forretning.

Derfor kan vi vente færre apps til et fast beløb og flere apps, hvor man løbende vil skulle betale som bruger. 

Nu handler det om at holde på brugerne

Analysefirmaet Gartner har også netop frigivet en ny analyse af app-markedet.

Her lyder det centrale budskab, at fastholdelse af brugere bliver noget af det, udviklerne skal fokusere på i de kommende år.

"Bruger-interessen i apps er dæmpet nu, hvor de har integreret apps ind i deres brug af personlig teknologi og interaktionen med brands online. Selvom forbruget forbliver højt, vil brugerne måske ikke ønske eller mangle flere apps i fremtiden."

"Det skaber bekymring hos nogle app-leverandører, for hvis brugerne bliver for tilfredse, kan app-virksomheder komme til at lide under manglende engagement eller vækst," skriver Gartner.

Gartner har i en ny undersøgelse spurgt 2.000 forbrugere fra USA og Tyskland om, hvilke apps de har anvendt i de seneste tre måneder - og hvor ofte.

Her er det blandt andet apps til sociale netværk og video-tjenester, der er populære, ligesom også fitness-apps og apps til arbejdet ofte anvendes, konkluderer analysefirmaet.

"Ifølge undersøgelsen er smartphonebrugere tilfredse med deres nuværende interesse i apps ... Den interesse vil dog måske ikke ændre sig dramatisk over tid, og engagementet i apps kan generelt være ved at at flade ud," skriver Gartner.

Computerworld besøgte for nylig app-udviklerne, der blandt andet står bag apps som TDC Play og YouSee Play med over en million downloads.

I artiklen kan du blandt andet læse, hvilken type udviklere der er i høj kurs hos TDC - og hvordan selskabet mener, at den perfekte app skal se ud i 2015.

Læs også:

Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

Så meget har Apple solgt apps for på App Store i 2014

Sådan tjener du penge på apps trods hård konkurrence

Se tallene: Så meget tjener du i gennemsnit på en app




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere