Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Microsoft klar med spritny Spartan-browser - du kan prøve den her

I den nyeste udbygning af Windows 10's testversion kan du prøve kræfter med Spartan-browseren. Her kan du blandt andet kommentere på websites og dele kommentarerne med kolleger.

Softwareselskabet Microsoft er klar til at tage endnu et skridt mod sin endelige kommercielle version af Windows 10, efter selskabet har sendt dets seneste tekniske preview på gaden.

I denne omgang kan de nysgerrige testbrugere blandt andet prøve kræfter med selskabets spritnye Spartan-browser, der er udset til at afløse den nu sløjfede Internet Explorer-weblæser.

"Du kan prøve Project Spartan for første gang på pc'er, da systemet begynder at dukke op tværs af Windows 10-familiens enheder," lyder det i et blogindlæg fra Gabriel Aul, der er Microsofts udviklingschef for Windowsprojektet. 

Det kan du forvente

Gabriel Aul henviser i sit blogindlæg til sin kollega, Microsoft vicepræsident for operativsystem-gruppen Joe Belfiore, der på en anden blog går mere i dybden med, hvad du kan forvente i den kommende testversion af browseren.

Først og fremmest forventes den at blive lynhurtig, selv om Joe Belfiore indleder med at understrege, at alle funktioner i Spartan-projektet stadig er spritnye, endnu ikke færdigbyggede og derfor kan volde lidt kvaler.

Samtidig fortæller han, at det i Project Spartan bliver muligt at tegne, skrive og kommentere på websider via det nye Webnote-værktøj, hvorfra du også kan dele disse kommenterede sider via mail og sociale medier.

Du kan i den nedenstående promoveringsvideo se, hvordan der kommenteres på websites og deles med venner og kolleger.

Microsoft forsøger desuden at tackle informations-tsunamien på nettet med en såkaldt Reading List, der gemmer artikler og andet, som du ønsker at læse senere.

Disse læsværdige indslag kan derefter hives frem i, hvad Windowsfabrikken kalder Reading View - et skærmbillede, der skal optimere det skrevne ord.

Derudover fortælles det, at den digitale assistent Cortana er integreret i browseren, selvom det i første omgang kun bliver i den amerikanske udgave af testversionen.

Hvis du er i gang med at teste Windows 10, bliver det med denne nyeste version af det tekniske preview også muligt for brugerne at kommentere på Project Spartan og andre nyheder, som du blandt andet kan se her.

Forbedringer og nye problemer

Udover den imødesete browser nævner Microsoft, at der i frigivelsen af den nyeste testversion af Windows 10 med betegnelsen Build 10049 er mange mindre forbedringer i forhold den tidligere udsendte Build 10041.

Blandt andet har Microsoft lappet nogle bugs i Windows 10's foto-app og i den måde, som man låser sin computer på.

Samtidig bliver der i Build 10049 også introduceret nogle nye problemer, som testbrugerne kan komme til at slås med.

Der kan blandt kan opstå problemer med, at du ser en blå skærm i stedet for din desktop, hvilket eventuelt kan løses ved at låse din pc, og derefter logge på igen - eller ved at holde Control + Shift + Escape nede, så du får adgang til task manageren.

Det fortælles også, at andre problemer blandt andet tæller indekseringen af nye mails i Outlook, som ikke virker, og at Visual Studio 2015 endnu ikke kører optimalt.

Hvis du er nysgerrig for at teste det nye Windows 10 med selskabets seneste browser-teknologi, kan du hente en prøveversion af Windows 10 her

Læs også:
Til it-afdelingen: Tjek om I får problemer med Internet Explorer

Microsofts helt nye browser mangler et navn: Kom med dit bud her

Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer