Fredagens aviser om it

Mondo fordobler antallet af kunder. Politikere afviser at binde mobilkunder. Høj risiko ved at flytte Danionics til Kina. Danske it-iværksættere bag verdensnyhed.

Mondo fordobler antallet af kunder

Internetvirksomheden Mondo har øget antallet af hostingkunder med omkring 5.500 og fordoblet sin storkunde-portefølje, hvilket nu får virksomheden til at droppe sit eget driftscenter til fordel for et samarbejde med den danske afdeling af det engelske teleselskab Colt Telecom. Teleselskabet råder over et 800 kvadratmeter stort driftscenter i den Københavnske Sydhavn, hvorfra hostingen af Mondos kunder fremover skal drives. (Erhvervsbladet)

Politikere afviser at binde mobilkunder

Der kan efter alt at dømme ikke samles flertal i Folketinget for at følge Konkurrencestyrelsens anbefalinger og ændre den periode, som mobilselskaberne må binde kunderne til sig, fra seks til 12 måneder. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er imod. Derimod er regeringspartiet Venstre åben over for ideen. (Børsen)

Høj risiko at flytte Danionics til Kina

Den fynske batterivirksomhed Danionics har indgået et partnerskab med GP Batteries International om at flytte produktionen til Kina. Det er dog langt fra et projekt uden risiko, erkender koncernchefen for den nye partner, Andrew Ng. "Dette er højteknologisk produktion, og dermed er risikoen også høj. Man kan miste meget i denne type forretning, og det kan gå hurtigt," konstaterer han. Andrew Ng forventer foreløbig at beholde salg og en udviklingsafdeling på Fyn. Han mener, at Danionics' teknologi er god, men at virksomheden har haft svært ved at udnytte det teknologiske forspring. (Børsen)

Danske it-iværksættere bag verdensnyhed

Det århusianske it-iværksætterfirma OOVM vil til sommer lancere verdens første udviklingsværktøj til trådløs opdatering af software til eksempelvis mobiltelefoner. Firmaet regner med stor succes, da alle om få år får brug for at kunne opdatere softwaren i mobiltelefoner, tv- og hi-fi-udstyr, biler, lommecomputere og lignende apparater trådløst. "Vi regner med at få brug for fire nye ansatte i år til blandt andet salg og markedsføring af produktet," siger Lars Bak, administrerende direktør for OOVM. (Erhvervsbladet)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere