Artikel top billede

(Foto: Uffe Weng, Photojournalist)

Danske teleselskaber: Byg nu nye huse så de ikke kvæler mobilsignalet

En masse nybyggeri er så godt isoleret, at mobilsignalet bliver holdt ude i kulden. Det vil teleselskaberne nu have lavet om på.

Hvorfor f..... er der nu ikke signal igen?!?

Du kender det sikkert godt: Mobilen hakker eller er helt uden signal, når du sidder på kontoret eller hjemme i dagligstuen.

Men når du går ud i det fri, er der masser af signal-streger på skærmen.

Jo nyere bygningen er, jo bedre er den isoleret, og dermed har mobilsignalet også sværere ved at nå din smartphone.

Det irriterer ikke bare brugerne, men også teleselskaberne, der naturligvis ikke er er helt tilfredse med, at dækningen forringes, selvom den jo rent faktisk er til stede.

Derfor har Teleindustrien - teleselskabernes brancheorganisation - netop fremsendt et høringssvar til Energistyrelsen om Bygningsreglementet 2015.

Dette kan hjælpe på signalet

I høringssvaret (Word) kan man blandt andet læse, at TI mener, at der skal mere fokus på "muligheden for indendørs anvendelse af mobil telekommunikation," og at det er væsentligt:

"... at der også rettes fokus mod byggematerialers radiomæssige egnethed og byggemetoden således at der ikke skal etablere et meget højt antal indendørs distributionsanlæg."

"Der bør ved valg af byggematerialer udvælges de materialer, og der bør vælges de byggemetoder, som under overholdelse af øvrige byggetekniske krav sikrer den bedst mulige indendørs brug af mobil telekommunikation, baseret på de etablerede udendørs antennepositioner," står der blandt andet i høringssvaret.

TI opfordrer derfor til, at både en række tiltag, der er beskrevet i rapporten 'Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark' fra marts 2013 og anvisninger fra "Infrastrukturdirektivet" og
"L157" indarbejdes i Bygningsreglementet 2015.

"Dermed sikres, at målet med direktivet/lovforslaget og regeringsrapporten i henseende til den konkrete anvendelse nås på en måde, der tilgodeser både bygherrer/bygningsejere og teleoperatørerne på en omkostningseffektiv måde, der minimerer behov for efterfølgende fortolkninger, og som sikrer at bygningens føringsveje overholder gældende lovgivning," lyder det i høringssvaret, som Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, har underskrevet.

Femtoceller kan også hjælpe

En del virksomheder anvender i dag de såkaldte femtoceller og minibasestationer for at forbedre dækninigen i bygningerne.

En femtocelle er en lille boks i stil med en Wi-Fi-router.

Den er koblet til en bredbåndsforbindelse og kan således modtage signalet fra en mobiltelefon eller en 3G/4G-dongle og sende det videre ud til operatørens netværk via bredbåndsforbindelsen.

Femtocellerne anvendes i alt fra private hjem til virksomheder og udendørs arealer, hvor de almindelige mobilmaster ikke sikrer en tilstrækkelig dækning.

Læs også:

Sådan får du bedre mobildækning på dit kontor

Sådan vil danske telefirmaer forbedre din mobil-dækning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere