Artikel top billede

Facebook ny konkurrent til MobilePay: Er på trapperne med pengeknap

Facebook er klar med en betalingsløsning, der gør det nemt at overføre penge mellem to parter. Læs her, hvad vi kan forvente af den nye mobilbetalingsservice.

Alternative betalingsmetoder via mobiltelefonen skyder frem som aldrig før.

Verdens største sociale medie, Facebook, med omkring en milliard brugere er det seneste skud på stammen, nu hvor selskabet lancerer en betalingsfunktion i selskabets Messenger-app med over en halv milliard brugere.

Betalingsfunktionen tager kampen op med konkurrenter som eksempelvis Google Wallet, PayPal og minder om de danske MobilePay og Swipp-løsninger, der har gjort det nemt at overføre penge mellem to parter via en smartphone.

Facebooks betalingsfunktion er bygget fra grunden og funderet på selskabets erfaringer med omkring en million daglige transaktioner i Facebook-brugernes køb af reklamer og spil-tilkøb.

Indtil videre er planen, at betalingsservicen ruller ud til de amerikanske brugere i første omgang i de kommende måneder, skriver Facebook på sin hjemmeside.

Kun til Visa og Mastercard

Facebooks betalingsfunktion virker ifølge selskabets egen hjemmeside ved, at en bruger starter Messenger, trykket derefter på $-ikonet, hvorefter betalingskortets nummer indtastes for at sende pengene.

Hvis du derimod skal modtage penge, tilknyttes ens debitkort-nummer til ens Messenger-app, hvorefter det er muligt at få penge sendt ind på ens konto via Facebook-chatten.

På nuværende tidspunkt er det kun Mastercard- og Visa-kortindehavere i USA, der kan få glæde af den nye service, da andre kortselskaber ifølge Facebook opkræver gebyrer - og dermed kan selskabet ikke holde servicen gratis.

Med sine gratis pengeoverførsler går Facebook dermed også i konkurrence med en af selskabets partnere, PayPal. 

Servicen bliver tilgængelig for iOS-, Android- og desktopbrugere.

Hvornår servicen eventuelt rammer Europa og Danmark, er endnu uvist.

Udover Facebook har et andet socialt medie, Snapchat, i efteråret løftet sløret for sin betalingsservice med navnet Snapcash. 

Læs også:

Du kan blive medejer af næste generations betalingssystem

Betal med Mobilepay i andre apps




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere