Artikel top billede

Foto: BlackBerry.

Mød en spionsikker tablet-pc fra uventet kant: Har du råd til den?

En tablet til sikker kommunikation, der ikke kan aflyttes, er på vej fra BlackBerry i samarbejde med IBM og Samsung. Prisen er dog noget krydret.

Den canadiske producent BlackBerry var længe en stor aktør på mobilmarkedet, men er i dag blevet reduceret til en parentes, når det handler om mobiler.

Men nu stikker virksomheden næsen frem igen med et nyt produkt i form af en tablet.

Men ikke en hvilken som helst tablet.

Firmaet har valgt sikkerhedsvinklen på det nye produkt, der er udviklet i samarbejde med IBM og Samsung.

Tabletten er blevet døbt SecuTABLET, og den er mere præcist beskrevet en specialversion af Galaxy Tab S 10.5

Som navnet også antyder, er der lagt stor vægt på sikkerheden i BlackBerry-versionen.

Modificeret tablet

Tabletten er udviklet af det BlackBerry-ejede selskab Secusmart, der har specialiseret sig i at udvikle sikkerheds- og krypteringsløsninger, som skal forhindre, at brugeren bliver aflyttet eller overvåget af tredjepart eksempelvis ved at sørge for sikre tekst- og talebeskeder.

Secusmart-teknologien anvendes også i telefoner, der blandt andet er blevet solgt til de tyske myndigheder efter den lidt pinlige sag, hvor NSA lyttede med på den tyske forbundskansler Angela Merkels ringeapparat.

Grundlaget for tabletten er bygget på den samme teknologi, hvilket ifølge producenten betyder, at du trygt kan kommunikere uden at være bekymret for, at andre lytter - eller læser med.

IBM har også deltaget i festen med sikkerhedsekspertise, nærmere bestemt med en såkaldt wrapping-teknologi, der pakker applikationerne ind i et lag sikkerhed.

Det er dog også muligt, at anvende helt almindelige applikationer, der ikke er beskyttet med det ekstra sikkerhedslag, hvilket betyder, at der ikke er lukket for Facebook, Youtube eller Twitter.

Hamper pris

Sikkerheden skulle i øvrigt ikke være en barriere for brugervenligheden fortæller bossen for Secusmart, Hans-Christoph Quelle, i et interview med den amerikanske avis Wall Street Journal.

Tabletten kommer til sommer, og den er primært rettet mod den offentlige sektor og det private erhvervsliv og altså ikke dig og mig som almindelige forbrugere.

Det fremgår også af prisen, der er godt krydret.

Manden på gaden vil nok blive afskrækket af en prislap påtrykt disse tal: 2.380 dollar.

Med den nuværende høje dollarkurs svarer det til små 17.000 kroner vel og mærke uden de danske afgifter.

Den almindelige udgave af Samsung Galaxy Tab S 10.5 - altså uden sikkerhedslaget - koster cirka en tiendedel.

Læs også:

BlackBerry: Udviklere skal tvinges til også at udvikle apps til os - og ikke kun iOS og Android

Samsung kan være ved at købe BlackBerry

Kampen om erhvervskunderne: Sådan vil Samsung og Apple banke alle de andre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere