Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck. (Foto: Mikael Rieck freelance)

Politichef: Hjælp os ved at installere overvågningskameraer i dit hjem

Politichef opfordrer borgerne til at installere overvågningskameraer hjemme i privaten, så politiet kan få mere ud af sin ansigtsgenkendelsessoftware. Organisation for privatlivets beskyttelse advarer kraftigt mod opfordringen.

Chef for Londons politistyrker, Sir Bernard Hogan-Howe, er kommet i modvind.

Ifølge The Daily Mail er det sket efter, at han har foreslået, at briterne installerer overvågningskameraer i privaten for at hjælpe politiet med at fange forbrydere.

Helt præcis mener politichefen, at borgernes privatindkøbte overvågningskameraer kan hjælpe ordensmagten med at få flere billeder af lovbrydere i øjenhøjde, så politiet har noget at sammenligne sin database over 12 millioner billeder af suspekte og forbrydere.

I dag får Londons politi hovedsageligt billeder af lovovertrædere fra de omdiskuterede og mere end en halv million CCTV-overvågningskameraer i London, som filmer fra oven og ned.

Spionkamera til 400 kroner

Den vinkel giver dog ikke politiet de bedste muligheder for at arbejde videre med sin indkøbte ansigtsgenkendelsessoftware.

"Ansigtsgenkendelsessoftwaren er blevet bedre, og vi kan nu bruge den på billeder af indbrudstyve og sammenligne billederne med de fotografier, vi tager, når vi arresterer folk," sagde Bernard Hogan-Howe for nyligt i et radioprogram ifølge Daily Mail.

"Diskrete kameraer forklædt som ure, tøj, kroge, spejle og endog termometre kan blive købt for så lidt som 400 kroner," fortsatte politichefen sin opfordring til befolkningen om at hjælpe politiet med at indsamle billeder af forbrydere.

Ren George Orwell

Ikke alle er dog lige begejstrede for politichefens udmelding.

Overvågningskameraer installeret hjemme i privaten med en form for visuel forbindelse til politiet vækker en genklang af overvågningen i George Orwells roman '1984' hos den britiske anti-overvågningsorganisation Big Brother Watch.

"Forslaget med at øge antallet af privatinstallerede CCTV-kameraer er helt ærligt Orwellsk, og vi risikerer at få gjort borgerne til en forlængelse af politiet," lyder kritikken fra Renate Samson fra Big Brother Watch.

Hun understreger, at de private overvågningskameraer er uregulerede, og der er stor risiko for, at de vil indsamle massevis af uskyldige ansigter.

Hackede sig ind på webcams

Også på den politiske scene møder forslaget med de private overvågningskameraer og politiets stigende brug af billeder kritik.

"Vi er bekymrede over, at politiet er begyndt at oploade billeder af folk i deres varetægt til den nationale database og bruge ansigtsgenkendelsessoftware uden nogen form for regulering. Nogle af folkene på billederne er ikke engang blevet sigtet," siger Labour-politikeren Andrew Miller til The Daily Mail.

Tidligere har den britiske efterretningstjeneste GCHQ skabt en ren overvågningsskandale, efter myndigheden systematisk og uden nogen former for forudgående advarsler har hacket sig ind i på folks webcam-chats for at tage billeder af deres ansigter.

Disse billeder havde ofte seksuel karakter, hvortil den britiske efterretningstjeneste replicerede, at billederne blot skulle bruges til at forbedre ordensmagtens ansigtsgenkendelsessoftware.

Edvard Snowden gør klar til at vende hjem til USA - han slipper for dødsstraf, lover USA


Danske it-eksperter: Så præcist kan vi spore og overvåge - hvis vi vil

Regeringen afsætter en milliard kroner til stor it-overvågningspakke




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis