Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Nets nedlægger hundredevis af stillinger - 220 mand skal ud

Nets skiller sig af med 220 ansatte, hvis stillinger skal nedlægges. Der er brug for at effektivisere og strømline butikken, meddeler Nets, der for et års tid siden blev købt af kapitalfonde, hvis trimnings-plan nu er blevet sat i gang.

Betalingsløsnings-selskabet Nets nedlægger 220 stillinger i organisationen, der samlet i de nordiske lander i dag beskæftiger omkring 2.500 ansatte.

Selskabet forventer, at en stor del af reduktionen vil kunne gennemføres via frivillige fratrædelser blandt selskabets ansatte.

I en pressemeddelelse oplyser Nets, at den massive reduktion af stillinger skyldes, at selskabet vil ruste sig til 'fremtidig vækst.'

"For at fastholde successen og sikre langsigtet, bæredygtig vækst, skal vi kunne reagere hurtigere på kundernes behov og fremme innovationen," meddeler administrerende direktør Bo Nilsson i en pressemeddelelse.

Nu kommer kapitalfondene

Med i billedet hører, at Nets for et års tid blev købt af kapitalfondene Bain Capital og Advent International (der også ejer KMD) for det, der er blevet betegnet som en markant overpris - nemlig hele 23 gange selskabets driftsindtjening.

Det kan du læse mere om her: Her er konsekvenserne af Nets-salg til kapitalfonde

Kapitalfondene sigter efter at sælge Nets videre indenfor en håndfuld år.

Skal de hente den ønskede gevinst hjem, kræver det en fokuseret trimning af selskabet, som altså nu for alvor er gået i gang med at effektivisere og strømline processer og mandskab.

Skal manøvren lykkes, så kapitalfondene får trukket gevinsten hjem, kræver det nemlig, at Nets dels får nedbragt sine omkostninger, dels får hævet omsætningen. Og tiden er knap.

Bain Capital og Advent International har været gennem det hele før, for de har været gennem samme tur med den britiske Nets-pendant WorldPay, som de købte i 2010.
Advent International ejer ligeledes KMD, som fonden købte i 2012. Sælgerne var dengang et andet kapitalfonds-konsortie.

KMD og Advent International gennemførte i efteråret en stor fyringsrunde i KMD, selv om selskabet skovlede penge ind.

Det kan du læse mere om her: KMD's store slankekur: Derfor fyrer selskabet trods enormt overskud.

Nets-topchef Bo Nilsson på, at kundernes behov bliver mere og mere sofistikerede, og at Nets skal følge med, når det gælder om at kunne levere det ønskede serviceniveau.

Derfor er det ifølge ham nødvendigt, at selskabet 'organiserer vores ressourcer, så de bliver mere strømlinede," siger han.

Han peger på, at der derfor er et stort behov for, at forbedre effektiviteten i selskabet og få skabt en mere strømlinet organisation.

Nets står blandt andet bag dankortet, der netop har været ramt af nedbrud.

Det kan du læse mere om her: Nets efter dankort-nedbrud: Vi beklager

Ligeledes står selskabets bag betalingsservice og NemID, ligesom det sammen med Post Danmark ejer e-Boks.

Topchef Bo Nilsson meddeler, at selskabet er ved at gøre sig klar til en vækstplan, der vil følge i kølvandet på den kommende nedskæring.

Nets er blandt andet på trapperne med sin egen mobilbetalingsløsning, der skal tage kampen op med den sværm af løsninger, der i den seneste tid har set dagens lys.

Det kan du læse mere om her: Nets præsenterer egen mobilbetalings-løsning om få dage




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere