Artikel top billede

(Foto: unknown)

Roaming-opgør udskudt: Telebranchen kan malke videre på din udlandstelefoni

Roaming-monstret med dyrere priser på udlandstelefoni og mobilsurfing skulle have været fjernet om nogle måneder, men lever formentlig videre i flere år.

Egentlig skulle roamingafgifterne med de forhøjede priser på mobiltelefoni og -data have været afskaffet i Europa til nytår, men EU har nu valgt at forlænge perioden frem til minimum 2018.

Forlængelsen af roamingafgifterne er sket på et møde mellem de 28 EU-landes transport-, tele- og energiministre, skriver Reuters.

EU-Kommissionen har ellers været stor fortaler for at droppe roamingafgifterne, hvilket da også er sket drypvist i de senere år på både tale- og datatrafikken.

Vinderne bliver telebranchen

Med onsdagens vedtagelse om at skyde fjernelse af roaming-afgifterne til hjørnespark betyder det, at EU-medlemslandene til april skal ud i et nyt opgør med Kommissionen om afskaffelse af roaming-priserne.

"Dette er ekstremt skuffende. De eneste vindere er de nationale teleoperatører," siger formand for den liberale politikergruppe i Europaparlamentet, Guy Verhofstadt, til Reuters.

Afskaffelsen af roamingafgifterne er en del af en større telepakke, som EU-landene i den kommende tid skal tage stilling til. Den pakke kommer også til at indeholde områder som netneutralitet og frekvenser. 

Dansker kæmper videre

Til Berlingske Tidende fortæller den danske europaparlamentariker Jens Rohde (V), som har været med i udarbejdelsen af telepakken, at han vil kæmpe videre. 

"De valgte medlemmer af Europaparlamentet stemte for at afskaffe roaming med udgangen af 2015, og vi vil forsvare denne holdning med styrke i de forhandlinger, som kommer," siger Jens Rohde.

Berlingske Tidende oplyser desuden, at det lettiske EU-formandskab forventer, at der kan ligge en ny aftale klar 30. juni 2016, så EU-parterne midt i 2018 kan starte nye drøftelser omkring, hvad der skal til for helt at fjerne roamingafgifterne.

Mens EU vender og drejer roaming-politiken er flere teleselskaber af egen fri vilje begyndt at sætte afgifterne ned, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også:

Netflix-film til søs kan koste dig over 330.000 kroner

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere