Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

Nets præsenterer egen mobilbetalings-løsning om få dage

I den kommende uge præsenterer Nets sammen med en række samarbejspartnere sit bud på en mobilbetalingsløsning, der skal tage kampen op med de eksisterende produkter.

Alternative betalingsmetoder over mobilen vælter frem i disse år.

It-giganter som Apple og Google har for længst lanceret deres mobil-betalingsløsninger, og det samme kan man sige om de danske banker med MobilePay- og Swipp-løsninger.

Computerworld erfarer, at betalingsvirksomheden Nets i begyndelsen af næste uge på den store mobile-konference Mobile World Congress i Barcelona vil præsentere sit bud på en mobilbetalingsløsning.

Endnu er der ikke sluppet mange oplysninger ud om løsningen, som Nets ikke ønsker at kommentere på, før den er officielt præsenteret på mobil-konferencen.

Det er dog ingen hemmelighed, at løsningen er udviklet i samarbejde med blandt andre det franske it-selskab Oberthur Technologies og den norske finanskoncern Eika.

Du kan læse mere om det store slag, der er ved at gå i gang på markedet for mobilbetalings-løsninger her: Åben krig om mobilbetalinger: Så meget er på spil for de danske banker

De afgørende år

Heller ikke hos Oberthur eller Eika er der den store villighed til at tale om løsningen, inden den bliver officielt præsenteret på et pressemøde mandag eftermiddag i næste uge.

Eikas Kredittbanks direktør for kort- og betalingsløsninger, Karl-Richard Floer, har dog tidligere udtalt i en artikel på Nets' hjemmeside udtalt sig om fremtidens mobilbetalingsløsning.

"Jeg tror, at 2014 og 2015 bliver de afgørende år i bevægelsen fra de nuværende betalingsformer til kontaktløse betalingsmetoder," sagde han dengang med henvisning til kreditkort- og mobilbetalinger via NFC-teknologien.

Pilotfasen er overstået

Eika Kredittbank og Nets har sidste år kørt pilotforsøg med smartphone-betalinger, telefonens indbyggede NFC-chip kommunikerer med betalingsterminalens tilsvarende chip.

Betalingen sker således automatisk og uden indtastninger, når kunden blot holder sin telefon mindre end fire centimeter fra betalingsterminalen.

Hvis beløbet overstiger en forudbestemt grænse - for eksempel 200 kroner - så kan brugeren skulle i gang med pinkode-indtastning.

Hvordan Nets' og Eikas kommende mobilbetalinger helt konkret bliver, løfter selskaberne sløret for i næste uge.

Læs også:

Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

Europæisk betalingsgigant gør sig klar: Apple Pay kan være på trapperne i Europa

Her er de 10 vigtigste it-begivenheder i 2014 - med betydning for dig

Swipp køber danske teleselskabers mobilbetalings-løsning - ruster sig til krig mod MobilePay

Kamp på vej om betalingsløsninger til din smartphone: Nu kommer de store spillere buldrende

Åben krig om mobilbetalinger: Så meget er på spil for de danske banker




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere