Artikel top billede

HP er presset: Det går ned ad bakke på alle områder - selskabet hakkes snart op i to

Hewlett-Packard er presset fra mange sider frem mod opsplitningen af selskabet. Nu rammer det selskabet, at det går godt for USA.

Et af verdens største it-selskaber, Hewlett-Packard, er presset.

Selskabet skruer yderligere ned for forventningerne til fremtiden, efter det står klart, at også det netop overståede kvartal har budt på faldende salg og faldende indtjening.

En del af forklaringen på HP's kvide, skal dog findes i den pudsige detalje, at det går godt for USA.

Det har nemlig fået dollarkursen til at stige, og det rammer alle de multinationale amerikanske selskaber, hvis salg på markederne uden for USA nu i regnskaberne bliver mindre, fordi dollaren er blevet dyrere, så selskaberne får færre dollar ud af at veksle ikke-amerikansk valuta.

Den styrkede dollar-kurs har 'markant indflydelse på HP's finansielle resultater," lyder det fra HP i en meddelelse.

HP-topchef Meg Whitman forsøger at glatte ud og meddeler, at alt går efter planen i arbejdet frem mod at splitte op i to selskaber i løbet af efteråret.

Disse planer kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Ser man på HP's nøgletal, kan det imidlertid være vanskeligt at bevare optimismen.

Omsætningen i printforretningen er faldet med fem procent i forhold til samme kvartal i fjor, omsætningen i service-afdelingen er faldet med 11 procent, software-salget er faldet med fem procent, HP Financial Services er faldet med otte procent i omsætning.

Eneste undtagelse er omsætningen i divisionen 'Personal Systems,' hvor omsætningen ligger på samme niveau som i det tilsvarende kvartal i fjor.

Kvartals-regnskabet fik omgående HP's aktiekurs til at falde - ikke mindst fordi nedturen ikke er slut endnu.

"Vi har været i stand til at håndtere effekten af kurs-ændringerne i kvartalet og fremvise indtjening på niveau med det forventede. Men vi forventer, at effekten på hele regnskabsåret vil være langt mere alvorligt, end vi forventede i november," lyder det fra topchef Meg Whitman.

Selskabet vil forsøge at modstå kurs-ændringer ved pris-justeringer og ved at skrue op for 'produktiviteten,' som det hedder.

For helt at undgå negative effekter, skal selskabet imidlertid 'reducere investeringer og pantsætte vores fremtid," lyder det fra Meg Whitman.

"Og det vil vi ikke gøre," siger hun.

HP er i fuld gang med at gøre sig klar til en opsplitning af selskabet senere på året - sandsynligvis i efteråret, i det HP lukker regnskabsåret med udgangen af oktober.

Du kan læse mere om opsplitningen her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Læs også:

Disse ting skal HP Danmarks kommende chef fokusere på

Pc-salget falder og falder - men måske er det knapt så slemt som man skulle tro

Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Salget af pc'er styrtdykker - her er kæden hoppet af




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere