Mens både folketings- og lokalpolitikere og it-branchen er begejstede over Apples planer om at bygge et 166.000 kvadratmeter stort datacenter i Foulum ved Viborg, er det stadig uklart, hvordan det amerikanske megafirma i praksis vil skrue sit nye danske forretningsben sammen.
Apple har oplyst, at det nye datacenter skal drive en stribe kendte service som iTunes, App Store, iMessage, Maps og Siri.
En pressetalsmand fra Apple afviser overfor Computerworld at oplyse detaljer om, hvordan man vil indrette selskabskonstruktionen bag det kommende datacenter, eller hvordan den kommende milliardinvestering bliver udmøntet i praksis.
Apple ønsker heller ikke at fortælle, om der er indgået særaftaler med de Skat, Viborg kommune eller andre danske myndigheder i forbindelse med projektet.
Læs også: Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum
Dermed er det fortsat uklart, hvordan indtægterne fra det nye datacenter bliver bogført, og hvordan og hvor et eventuelt overskud vil blive beskattet.
I Udenrigsministeriet, som sammen med Viborg kommune har været en central spiller i forhandlingerne med Apple, erkender man, at det ikke har været inde i drøftelserne, hvilken selskabskonstruktion Apple vil bruge som grundlag for sit nye danske datacenter.
Dialog med Skat
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) understreger overfor Computerworld, at der ikke er indgået særaftaler om beskatning, og at Apple har fået præcis samme behandling som alle andre udenlandske firmaer.
Han oplyser, at Apple undervejs i processen har "været i dialog med de danske skattemyndigheder," men har ikke noget bud på, hvor mange skatteindtægter Apples datacenter vil skaffe til de offentlige kasser.
"I sagens natur kan jeg ikke på udtale mig om, hvor meget en endnu ikke etableret virksomhed kommer til at betale i skat," siger Mogens Jensen til Computerworld.
"Virksomheden har været i dialog med de danske skattemyndigheder for at få afklaret forholdene og skal selvfølgelig betale skat som alle andre virksomheder i Danmark - hverken mere eller mindre. Desuden vil virksomheden skulle betale energiafgifter i millionklassen," siger han.
Han fortæller, at ministeriets medarbejdere er gået til Apple på samme måde som med alle andre udenlandske virksomheder, der ønsker at etablere sig i Danmark.
"Når en potentiel udenlandsk investor har fået øjnene op for Danmark, hjælper vores medarbejdere virksomheden med at få kontakt til alle de forskellige myndigheder og potentielle samarbejdspartnere, der skal involveres, før investeringen kan blive en realitet," siger Mogens Jensen.
Han fortæller, at den eneste forskel med Apple-investeringen har været graden af fortrolighed, som i dette tilfælde har været 'skærpet.'
"Selv om der på mange måder er tale om et helt ekstraordinært investeringsprojekt, har vi i videst muligt omfang kørt det som enhver anden potentiel investering, blot med skærpet fortrolighed," siger Mogens Jensen.
"Det vil sige, at Invest in Denmark har hjulpet Apple med at få afklaret alle de spørgsmål, der skulle falde på plads, ved at formidle kontakten til relevante myndigheder og andre samarbejdspartnere. Men Apple bliver behandlet på lige fod med alle andre virksomheder efter dansk lovgivning - der er ingen særbehandling her."
Miljørigtig energi
Udover selskabsbeskatningen er der en række andre områder, som har betydning for økonomien bag Apples nye datacenter.
Det område, som har fået mest omtale er spørgsmålet om energiforbrug, hvor både Apple og de danske myndigheder under forhandlingerne angiveligt har været meget optaget af at datacenteret i høj grad skal trække på miljørigtig energi.
Det er blandt andet kommet frem, at overskudsvarme fra datacenterets køleanlæg skal bruges som en del af den lokale fjernvarmeforsyning.
Det kan du læse mere om her: Apples danske datacenter skal opvarme 15.000 husstande.
Det er heller ikke blevet offentliggjort, om Apple selv vil købe den grund, hvor det nye datacenter skal ligge, eller om man vil indgå et lejemål med Viborg kommune, der i dag står som ejer af grunden.
Tilbage i 2013 kom det frem, at Apple - ligesom en række andre globale it-firmaer som eksempelvis Microsoft og Google - har placeret selskaber i Irland, hvor særaftaler sikrer en meget lav beskatning af selskabernes overskud.
Læs også:
Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum
Flere danske kommuner var i spil til Apples datacenter
Ejerne af nogle af Danmarks største it-firmaer involveret i skattefidus