Artikel top billede

Apple-kunder i afmålt jubel: Nu bliver vores Mac-computere - måske - brugbare

Tusindvis af Mac-ejere kan i dag glæder sig over, at Apple langt om længe har anerkendt en hardware-fejl, der har gjort deres maskiner mere eller mindre ubrugelige. Men kunderne er ikke tilfredse endnu.

Tusindvis af ejere af Apples Macbook Pro har længe brokket sig højlydt over defekte maskiner, hvor særligt 2011-udgaven af Macbook Pro har været ramt af et problem med, at grafikprocessoren stopper med at fungere efter noget tid.

Konsekvensen er blandt andet, at maskinerne ikke vil starte op, og at der er streger og forstyrrelser på skærmen.

Nu har Apple så anerkendt, at der er tale om en fabriksfejl, så maskinerne kan blive repareret på selskabets regning.

"Apple har konstateret, at billedet er forvrænget, billedet mangler, eller at der sker en uventet genstart af systemet på en lille procentdel af MacBook Pro-systemer. Disse MacBook Pro-systemer blev solgt mellem februar 2011 og december 2013."

"Apple eller en Apple-autoriseret serviceudbyder reparerer gratis de berørte MacBook Pro-systemer," skriver Apple, der også vil refundere pengene til de kunder, der allerede selv har betalt for at forsøge at løse problemet.

"ENDELIG," lyder en af de første reaktioner fra en kunde i Apples eget support-forum, hvor en debatråd om hardware-problemet ialt har opnået over fire millioner visninger.

Men virker det nu også?

Kunden har dog et forbehold:

"Hvis reparationen bare er et nyt board med samme fejl, er det ikke en permanent løsning, men i det mindste skal vi ikke betale for noget, der ikke er vores skyld. Og gode nyheder, hvis du betalte for reparationer forud for dette program."

En af Computerworlds læsere, Lars T. Iversen, er selv berørt af problemet, og selvom han kalder Apples beslutning om at anerkende problemet for store nyheder, har han også visse forbehold.

Hans historie lyder i grove træk:

"Early 2011 MBP - 2 logic board replacements, og kører på mit 3 logic board nu," skriver han i en mail til Computerworld.

"Desværre ikke officielt Apple-repair, da de ville have 600+ usd for en replacement, det var simpelthen for dyrt, når man var klar over, at det kun var en temporær løsning, da problemet med sikkerhed ville ske igen."

"Haft lange diskussioner med Apple - bl.a. refererede til de lange tråde på deres forum - hvor jeg fik at vide af en Apple-medarbejder fra Singapore, at man jo ikke skulle tro på alt, hvad man læste på internettet."

"Men vil da forsøge at smide den ind til dem, men afhænger af, om de reelt har lavet et nyt design, hvor design-fejlen er rettet. Hvis det bare er en replacement af samme design, så er det jo ikke en fix."

Apple trak sagen i langdrag

Samtidig lyder Lars T. Iversens reaktion på Apples anerkendelse af Mac-problemet:

"Det, der irriterer mig grænseløst, er dog, at det virkede, som om de forsøgte lade tiden løse det ved at ignorere det så længe - det er trods alt fire år gamle maskiner."

Apples beslutning om at anerkende problemet som en fabriksfejl har ganske rigtigt været længe undervejs, og det er interessant, at beslutningen kommer, efter at der i efteråret blev indledt et massesøgsmål mod Apple på grund af Mac-problemerne.

Tilsyneladende er Apples beslutning om at reparere maskinerne også så ny, at selv selskabets egne medarbejdere ikke er klar over det:

"Jeg er i telefonen nu for at få en refundering, og support-personen kendte ikke til det endnu," lyder det her fredag et sted i Apples support-forum.

Læs også:
Massiv klage-storm tvinger Apple til at reparere defekte Macbooks

Vrede Mac-brugere: Skærmen hakker og fryser - og Apple gør intet ved det




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel