Svenskere vil sælge danske it-konsulenter

Den svenske konsulent-mægler Ework har købt firmaet IT Scandinavia og dermed sikret sig en stor konsulentbase i Skåne og Danmark. Firmaet tager 10 procent af prisen for at formidle kontakten mellem små it-konsulenthuse og store firmaer, og et netværk på omkring 2.500 danske konsulenter skal nu skabe millionvækst i Danmark.

Det svenske it-rekrutteringsfirma Ework har købt konkurrenten IT Scandinavia med et netværk bestående af over 1.000 danske it-konsulenter. Ework går nu efter en omsætning på et større tocifret millionbeløb i Danmark inden for få år.

- Vi har øget det svenske marked med 200 procent gennem flere år. Vi har en model, der fungerer her, og vi kan ikke se, hvorfor den ikke skulle gøre det samme i Danmark, siger Claes Ruthberg, administrerende direktør for Ework.

Selskabet har vokset sig stort på at formidle kontakten mellem store firmaer og små it-konsulenthuse og enkeltpersoner for 10 procent af opgavens pris. Med købet af IT Scandinavia er Ework oppe på at have 10.000 it-konsulenter i sit netværk, heraf omkring 2.500 i Danmark.

Store selskaber

I Sverige er store selskaber som tøjkæden H&M, teleselskabet Teliasonera og softwaregiganten IBM blandt kunderne. Deres ønske om at bruge Eworks tjenester i hele Norden har fået den svenske konsulentmægler til at udvide.

Satsningen i Danmark kommer således samtidig med åbningen af et nyt kontor i Finland.

Ework hjælper ikke bare med at finde frem til konsulenter, men kan også stå for det administrative i form af fakturaer og lignende. Firmaet har for tiden omkring 200 it-konsulenter i arbejde heraf alene 50 konsulenter, der arbejder for Teliasonera.

- For det meste kigger vi efter små konsulentfirmaer med fem, 10 eller 15 ansatte, der har lang erfaring og spidskompetencer. Vi arbejder ikke så meget med de større konsulentfirmaer, for de har deres egne salgsafdelinger, der konkurrerer med os, siger Claes Ruthberg.

Store selskaber

Ework har efter købet af IT Scandinavia 18 ansatte, hvoraf 11 er salgsfolk. To af dem koncentrerer sig fra et kontor i Lund om Øresund-regionen, hvilket også inkluderer det danske marked. På længere sigt vil firmaet åbne sit eget kontor i Danmark.

Ework blev stiftet i sommeren 2000 og fik sit første overskud, da bundlinjen sidste år endte på 2,5 millioner kroner. Omsætningen rundede sidste år 120 millioner kroner, og Claes Ruthberg forventer, at den i år vil nå over 200 millioner kroner.

Heraf vil omkring 10 til 15 procent af omsætningen ligge i Danmark. I løbet af få år vil Ework satse på at nå en omsætning på et større tocifret millionbeløb i Danmark. For hele koncernen skal omsætningen i løbet af tre til fire år runde en milliard svenske kroner.

Blandt konkurrenterne er it-rekrutteringsfirmaet Ajilon - det tidligere Computer People - der i Danmark fik en omsætning på over 22 millioner kroner i 2002.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere