Artikel top billede

Netgear Genie. (Foto: Picasa)

Alvorlig sårbarhed i routere kan åbne døren til dit netværk

Navngivne routere fra Netgear indholder en alvorlig sårbarhed, der potentielt kan givet kriminelle adgang til dit netværk.

Så er den gal med router-sikkerheden igen.

Denne gang er det routere fra Netgear, der indeholder en alvorlig sårbarhed.

Adskillige trådløse routere fra Netgear indeholder en sårbarhed, der kan give it-kriminelle adgang til følsomme data fra routeren - eksempelvis adgangskoder og netværksnøgler og oplysninger om routeren og dennes firmware.

Det skriver vores kolleger på PCWorld, der også beretter, at sårbarheden både vil kunne udnyttes via det lokale WiFi-netværk og over internettet - det sidste kræver dog, at routeren er sat op til fjern-administration.

Den konkrete sårbarhed skal være at finde i en tjeneste, der fungerer sammen med Netgear Genie-softwaren, der gør det muligt at monitorere og styre routerne fra en smartphone eller pc, skriver PCWorld.

Her er de sårbare routere

Det er sikkerhedseksperten Peter Adkins, der har opdaget sårbarheden, og han forklarer, at det normalt kræver autentificering, når man sender en forespørgsel til denne SOAP (Simple Object Access Protocol)-service, men at han har opdaget, at en simpel HTTP-forespørgsel med en header med "SOAPAction" er nok til at give adgang til de følsomme informationer.

Ifølge PCWorld er Netgear-routerne WNDR3700v4, WNDR3700v4, WNR2200 og WNR2500 sårbare, mens også WNDR3800, WNDRMAC, WPN824N og WNDR4700 kan være det.

Hvis kriminelle har held til at udnytte sårbarhederne, vil de potentielt kunne inficere maskiner på netværket med malware og på den måde udføre forskellige former for angreb.

Netgear har endnu ikke reageret på historien.

Sikkerhedseksperten, der har spottet sårbarheden, anbefaler, at man slår muligheden for fjern-support fra indtil videre - læs mere her.

Mange sårbare routere

Det er langt fra første gang, at routere fra forskellige procenter indeholder alvorlige sårbarheder.

Sikkerhedsfirmaet Check Point afslørede før jul sårbarheden Misfortune Cookie, der findes i omkring 12 millioner routere verden over.

Af Check Points liste over de sårbare routere fremgår det, at der er tale om 200 forskellige routere fra en stribe producenter, heriblandt D-Link, Edimax, Huawei, TP-Link, ZTE og ZyXEL.

Læs også:

Alvorlig sårbarhed lever videre i millioner af routere trods advarsler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere