Artikel top billede

Foto: Lars Sundström (Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

Nye LTE-netværk buldrer frem: Det får du med LTE-Advanced

Teletoperatører verden har kig på LTE-Advanced og Carrier Aggregation som den næste satsning på deres netværk.

ABI Research skriver i en ny analyse, at LTE-Advanced-netværkene nu er udrullet så mange steder i verden, at de ved udgangen af 2014 dækkede 100 millioner mennesker.

ABI Research forudser samtidig, at dækningen vil kunne nå en milliard mennesker, når der er gået yderligere fire år.

"Ved udgangen af 2014 var der 49 kommercielt tilgængelige LTE-Advanced-netværk rundt omkring i verden," skriver analysefirmaet, der samtidig oplyser, at der alene i Vesteuropa nu er 20 operatører, der råder over LTE-Advanced-netværk.

Selvom det ofte er hastighederne, der fokuseres på, når snakken falder på LTE-Advanced, handler det faktisk i lige så høj grad om at øge kapaciteten og at få det maksimale ud af de frekvenser, man har til rådighed, så flere brugere kan være på på samme tid, uden at det går ud over hastighederne.

Får det maksimale ud af netværket

Herhjemme har 3 allerede rullet LTE-Advanced ud i blandt andet København og Århus ved hjælp af såkaldt Carrier Aggregation:

"3 opgraderer i øjeblikket sit 4G/LTE netværk med Carrier Aggregation. Carrier Aggregation er en sammenlægning af frekvensbånd, og for 3's vedkommende drejer det sig om frekvensbåndene 1800 og 2600 MHz," oplyser selskabet på dets hjemmeside. 

"Sammenlægningen af frekvensbånd betyder en teoretisk hastighed som forventes at være dobbelt så høj som 4G/LTE hastigheder. For at kunne benytte Carrier Aggreation skal man have udstyr, der understøtter dette."

"3 har implementeret Carrier Aggregation på vores 4G/LTE på 144 master i centrale dele af København og Århus C og fortsætter opgraderingen af master i løbet af 2015."

3 beder dog samtidig kunder være opmærksomme på kun få smartphones endnu kan udnytte Carrier Aggregation på 4G/LTE.

Man skal også være opmærksom på, at man ikke nødvendigvis kan antage, at et selskabet med LTE-Advanced kan tilbyde højere hastigheder end et, der kun har LTE - det afhænger af mange forskellige faktorer, blandt andet antallet af master og de frekvenser, der sendes på.

Det kan du vente dig af LTE-Advanced

På sigt vil hastighederne i LTE-Advanced dog blive endnu højere end på LTE, og rundt omkring i verden er operatørerne da også godt i gang med eksperimenterne.

ZDNet har en interessant artikel om finske Ukko Networks, der i en laboratorie-test har opnået en peak-hastighed på 507 Mbit/s med LTE-Advanded.

Den slags test har dog ikke specielt meget at gøre med de kommercielle netværk, vi kan vente os: Her taler man typisk om op til 300 Mbit/s i download på sigt på LTE-Advanced.

Samtidigt er det også først nu nu, at der begynder at komme smartphones på markedet, der rent faktisk kan få det maksimale ud af netværksteknologien.

Ifølge ABI Research vil antallet af smartphones med de hurtigste LTE-modems, kategori 9 og 10, vil nå op på 64 millioner ved udgangen af 2019.

Denne type modems understøtter teoretiske LTE-hastigheder på op til 450 Mbit/s.

Til sammenligning understøtter Apples nye iPhone 6 LTE-hastigheder på op til 150 Mbit/s.

Mens vi venter på 5G

Selvom LTE-Advanced rummer mange interessante nyheder, er der ikke tale om helt ny netværks-generation, men derimod en udvikling af den eksisterende i stil med, da 3G i sin tid blev til Turbo 3G.

Et kig i historiebøgerne viser, at der typisk går omkring et årti, mellem de forskellige generationer af mobilnetværk skydes i gang.

Vi startede ud med det analoge NMT (Nordisk Mobil Telefon) i starten af 1980'erne, mens det digitale GSM kom til i starten af 90'erne.

Efter årtusindskiftet blev det til UMTS eller 3G, og i dag er det LTE eller 4G, der er netværksstandarden.

2020 er ofte blevet fremhævet som året, hvor vi for alvor kommer til at stifte bekendtskab med den næste store netværks-generation, 5G.

Læs også:

Helt vildt og tovligt: Smartphones med datahastigheder på 450 Mbit/s

Nu kommer LTE-Advanced med meget mere power




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere