Artikel top billede

Android Wear flopper: Under en million enheder solgt i alt i hele verden

Ure, smartbands og andre wearables med Googles ellers så højtprofilerede Android Wear-styresystem er ikke ligefrem et salgs-hit.

Kun 720.000 wearables med Android Wear er blevet solgt i 2014 ud af et samlet "smart band"-salg på 4,6 millioner enheder.  

Det viser analysefirmaet Canalys' egne analyser i hvert fald.

De 720.000 Android Wear-enheder er enheder, som er sendt ud til forhandlerne og ikke nødvendigvis endt hos forbrugerne endnu.

Og tallet minder mest af alt om et kæmpe flop.

For Android Wear var et af de helt store temaer til Googles I/O konference sidste juli, og producenterne har været hurtige til at samle systemet op.

Specielt uret fra Motorola (nu ejet af Lenovo), Moto 360, har været en stor succes, og LG's LG G Watch R har ligeledes været et af de mest solgte Android ure - Begge har de til fælles, at de er runde og rent faktisk ligner ure.

Du kan læse vores anmeldelse af Android Wear her: Test af Android Wear smartwatch: Statussymbol med stort potentiale

Langt fra de skyhøje forudsigelser
Både tallet for Android Wear og tallet for salget af smartwatches generelt er langt lavere, end hvad selv samme analysefirma estimerede tilbage i februar 2014.

Her forventede Canalys, at salget af smartbands ville ende på 33 millioner enheder. Men der blev altså kun solgt 13 procent så mange smartbands i løbet af 2014 fra producenterne.

Specielt Fitbit, Pebble, Samsung og kinesiske Xaiomi står for de meste af smartband-salget.

Alle producenter, som ikke benytter sig af Android Wear, men i stedet udnytter deres egne styresystemer.

Fitbit er klart den største sælger af "basic bands"; enkle fitnesstrackere for motionisten.

Pebble har solgt over en million af Pebbles e-ink ure,

Samsung har lanceret seks ure på bare 14 måneder med både Android Wear og Samsungs eget system Tizen, og Xaiomi har taget det kinesiske "basic band"-marked med storm.

"Nu kommer Apple og redder dagen"

Kritikken mod Android Wear rettes specielt mod batterilevetiden og mangel på apps.

"Android Wear skal blive mærkant forbedret i fremtiden for at have en rolle på markedet, men det forventer vi også sker", skriver Daniel Matte, analytiker hos Canalys.

Imens salget af Android Wear ikke ser for godt ud, så venter alle med spænding på Apple Watch, som forventes at blive lanceret om et par måneder.

Både Canalys og andre analyseselskaber forventer, at uret fra Apple vil kickstarte hele wearable-markedet.

Både IDC og CCS Insight, to andre analyseselskaber, forventer at wearables vil ramme et salg på 111,9 millioner enheder.  

Har du købt et smartwatch, eller er du endnu ikke overbevist om urenes funktionalitet? 

Læs også: Her er de nye Android-smartwatches - så fede er de




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren