Mens den moderne computers fader, Alan Turing, i denne tid bliver hyldet i filmen 'The Imitation Game', står den oprindelige Turing-test fra 1950 nu til at blive afløst af mere komplekse test-metoder.
Eksempelvis bliver det foreslået, at computere skal kunne grine på det rigtige tidspunkter, når de 'ser' en episode af den amerikanske tv-serie The Simpsons.
Her er det underforstået, at hvis ikke maskinerne kan få gang i grine-elektroderne, vil de næppe bestå Turing-test 2.0.
'Dreng' bestod testen
Turing-testen går i korthed ud på at afklare, om et panel af interviewere sidder over et menneske eller en maskine, når de stiller spørgsmål og får svarene tilbage.
I sommers svarede en tilsyneladende 13-årig ukrainsk dreng ved navn Eugene Goostman på spørgsmålene fra panelet og blev efterfølgende vurderet til at være et menneske, selvom drengen i virkeligheden er en chat-robot.
At netop Eugene Goostman kunnet bestå testen, har fået flere dataloger og psykologer til at rejse spørgsmål om, hvorvidt den nuværende test-form er tidssvarende.
I Foreningen til Fremme af Kunstig Intelligens (AAAI) har foreningens formand, psykologiprofessor Gary Marcus fra New Yorks Universitet, foreslået, at testen bliver årlig eller halvårlig, og deltagerne skal kunne klare tre til fem forskellige opgaver.
Oven på chat-robotten Eugene Goostman sejr over panelet udtalte Gary Marcus blandt andet, at Turing-testen havde udviklet sig til en øvelse i snyd og undvigelser.
"Før vi accepterer, at dette er et reelt gennembrud for kunstig intelligens, skulle vi måske stille spørgsmålstegn ved, om dette er et bevis på, at computere virkelig kan tænke, eller om computere bare kan lære nogle tricks," sagde Gary Marcus ifølge I Programmer.
Griner computere af The Simpsons?
Gary Marcus har foreslået, at den nye testserie skal maskinerne udfordres mere.
Det kan eksempelvis være spørgsmål, som er lette for et menneske at forstå på grund af vores sans for kontekst, men som maskinerne (endnu) ikke har.
Han foreslår spørgsmål i stil med:
"Byrådsmedlemmerne nægtede at give de sure demonstranter en tilladelse, fordi de frygtede vold. Hvem frygtede vold?"
Gary Marcus mener også, at man kan få en computer til at se tv og derefter stille den spørgsmål som 'Hvorfor invaderede Rusland Krim?'.
Han uddyber:
"Chat-robotter som Goostman kan holde en kort samtale omkring tv-programmer kørende ved kun at bluffe. Eksempelvis svarede Goostman på spørgsmålet 'Hvad handler 'Sams Bar' om'?', at han ikke så den serie," forklarer Gary Marcus og fortsætter:
"Man ingen eksisterende computere som Watson, Goostman eller Siri kan på nuværende tidspunkt komme tæt på, hvad en intelligent teenager er i stand til: At se en episode af The Simpsons og vide, hvornår den skal grine."
Læs også:
Arh, hvad? Har en computer virkelig bestået Turing-testen?