Artikel top billede

(Foto: Olivier Le Moal / Olivier Le Moal)

Vi pumper penge i CRM: Her er de vigtigste CRM-trends i 2015

Danske virksomheder storinvesterer i CRM. Her kan du se, hvilke teknologiske trends, der vil præge markedet i 2015.

CRM har flere år i træk været et af de absolutte favorit-områder, når danske virksomheder skal prioritere deres it-investeringer.

CRM-projekter er oplagte investeringer af flere grunde:

Naturligvis fordi kunderne logisk set altid er (eller bør være) et fokusområde i enhver virksomhed, der tjener penge, og fordi salget altid kan optimeres lige en tand mere.

Men CRM hitter også, fordi alle de vigtige it-megatrends - mobile, social, analytics/data og cloud - er med til at retfærdiggøre nye investeringer i CRM-software.

Det er også forklaringen på, at blandt andre Gartner har udtalt, at CRM som investeringsområde vil hitte i mange år fremover:

"CRM vil være hjertet i de digitale initiativer i de kommende år. Det her er et teknologi-område, der helt sikkert vil få midlerne, da den digitale forretning er afgørende for, at man kan forblive konkurrrencedygtig," har Gartner forklaret.

Derfor investeres der stadig så meget i CRM

Selvom det langt hen ad vejen er de samme tendenser som de foregående år, vi vil se på CRM-markedet i år, er der også nye bevægelser at spore i markedet.

Det skriver CRM-rådgiver hos Forrester, Kate Leggett, i et blogindlæg, hvor hun forklarer, at de nye CRM-investeringerne tager udgangspunkt i nye behov.

"Historisk set har CRM-strategier fokuseret på operationelle effektiviseringer som at reducere omkostninger til marketing, øge sælgernes omsætning, forkorte salgscyklusser eller opnå en mere produktiv kundeservice. Det er ikke så underligt, at CRM er udrullet i alle virksomheder - både store og små."

"I dag udvikler CRM sig, og virksomheder bruger det til at hjælpe deres kunder i deres end-to-end oplevelser. Denne tilgang til kunder skaber forretningsresultater, der langt overgår produktivitets- og effektivitetsmål."

Her er de nye CRM-trends

Forrester leverer også nogle bud på, hvilke CRM-tendenser, vi vil se i år.

Blandt andet er det interessant, at analysefirmaet vurderer, at vi kommer til at se et langt mere opdelt CRM-marked.

Det skyldes, at alt for mange CRM-løsninger i dag har alt for mange funktioner, som kun sjældent bruges.

Forrester forudser, at den type løsninger vil forsvinde, og at vi i stedet kommer til at se langt mere målrettede løsninger.

"CRM vil blive fragmenteret for bedre at kunne understøtte end-to-end forretningsprocesser. Der vil være en langt mere dyb sammenhæng mellem salgs- og marketings-CRM for at understøtte processer, der har fokus på omsætningen."

"CRM til kundeservice vil smelte sammen med arbejdsstyrke-optimering og routing-teknologier for bedre at kunne hjælpe slutkunden og for at styre agenters arbejdsopgaver mere effektivt," skriver Forrester blandt andet.

En anden trend, som analysefirmaet forventer i 2015, er en øget brug af data fra alle de enheder, der er sluttet til internettet i dag.

Det vil blandt andet kunne give en mere personaliseret kundeservice, der også kan være mere proaktiv, end det er tilfældet i dag. Det gælder også brugen af lokationsdata fra mobile enheder, der vil skabe mere kontekst-baserede løsninger.

Cloud er fremtiden i CRM-land

Samtidig kommer vi heller ikke uden om, at også 2015 vil byde på en masse investeringer i SaaS CRM, hvor løsningerne leveres som cloud-services.

SaaS har været en af de primære tendenser i en del år efterhånden, og Gartner har udtalt, at over 50 procent af de globale CRM-investeringer i 2015 vil gå til cloud-løsninger.

Samtidig er mobile CRM-apps naturligvis også fortsat en vigtig prioritering i mange virksomheder, hvor medarbejderne tilbringer mere og mere tid på farten og gerne skal have adgang til alle nødvendige data fra tablets og smartphones, når de er på kundebesøg.

Enterpriseappstoday.com har også en interessant artikel om CRM-tendenserne.

Her peger skribenten blandt andet på, at vi kommer til at se langt hurtigere udrulninger af CRM-løsninger, at der vil være fokus på brugervenligheden, at vi vil se mere integrerede løsninger, og at internet of things og kontekst er to nye nøgleord i CRM-verdenen.

Læs også:

Hvilket er det bedste CRM-system - Salesforce.com eller Microsoft?

Masser af salg i CRM-software - køberne får bare ikke noget ud af det. Hvornår brister boblen?

Undgå fiasko: Her er guiden til succes med dit CRM




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere