Artikel top billede

Bill Gates: Derfor bør du være bekymret for kunstig intelligens

Kunstig intelligens er en årsag til bekymring hos Bill Gates og andre store it-personligheder. De frygter simpelthen, at mennesket mister kontrollen over maskinen.

Microsofts grundlægger Bill Gates er trods sin mere eller mindre medfødte teknologibegejstring bekymret for, hvordan maskinernes kunstige intelligens udvikler sig.

Det er kommet frem i et 'spørg mig om alt'-interview med teknologisitet Reddits læsere.

Her udtrykker it-legenden en frygt for de kunstige maskiner, der leder tankerne hen på nyere filmklasikkere som Westworld og Terminator.

"Jeg er i den lejr, som er bekymret omkring super intelligens. Først vil maskinerne udføre en masse jobs for os uden at være super intelligente, hvilket jo er positivt, hvis vi håndterer det fornuftigt," starter Bill Gates er af sine svar og fortsætter:

"Efter nogle få årtier vil intelligensen være så stærk, at den bliver en bekymring. Jeg er enig med Elon Musk (Tesla-direktør, red.) og andre på disse punkter, og jeg forstår ikke, at nogle folk ikke er bekymret for kunstig intelligens," lyder det fra Bill Gates.

Med det svar går han samtidig imod Microsofts chefforsker Eric Horvitz, som ifølge BBC tidligere har understreget, at der ikke er nogen grund til bekymring for, at mennesket skulle miste kontrollen over vores maskiner.

Kan være begyndelsen til enden

Bill Gates møder opbakning fra andre it-notabiliteter som eksempelvis videnskabsmanden Stephen Hawking, som længe har slået på tromme for, at kunstig intelligens kan blive en farlig udfordring.

Det sagde han blandt andet tilbage i 2001 og i december 2014 i interview med BBC.

"Dem primitive form for kunstig intelligens, som vi allerede har til rådighed, har vist sig yderst brugt. Men jeg tror, at udviklingen af helt igennem kunstig intelligens kan blive enden på menneskeheden," lyder det noget dystre budskab fra Stephen Hawking.

Udover Microsofts arbejde med kunstig intelligens er også andre it-giganter i gang med menneske- eller dyrelignende kunstig intelligens.

Google: slap lige af
Det drejer sig blandt andet om Google, som i de senere år har storsatset på robotteknologi.

Googles ingeniørchef Ray Kurzweil med flere bøger om kunstig intelligens på samvittigheden har forsøgt at berolige masserne i et blogindlæg hos Time Magazine om det ufarlige ved de selvtænkende maskiner.

"Hvis kunstig intelligens virkelig var en trussel mod menneskeheden, så vil det ikke være den første," skriver Google-bossen, som er vokset op med 1950'erne amerikanske atombombe-øvelser i skolen, hvor man skulle under skrivepulten for at beskytte sig mod den altødelæggende a-bombe.

"I dag er vi allerede en menneske-maskine-civilisation. Den bedste måde at undgå destruktive kampe i fremtiden er at fortsætte udrulningen af vores sociale idealer, som allerede har reduceret udøvelsen af vold markant," skriver han i indlægget.

Læs også:
USA bygger Terminator-robotter i it-våbenkapløb mod Kina

Her kan vi få store problemer med kunstig intelligens




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere