Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft indtjening falder: Windows er hårdt ramt

Microsofts salg af Windows-licenser falder markant. Til gengæld går det forrygende med salget andre steder i butikken - ikke mindst Surface, der åbenbart har ramt et blødt punkt i markedet.

Microsoft skovler fortsat penge ind i hastigt tempo, men alt er alligevel ikke lykke og gammen i selskabet.

For indtjeningen falder - ikke mindst på salget af selskabets flagskibs-produkt Windows, der inden længe vil blive opdateret med lanceringen af det helt nye Windows 10, som du kan læse mere om her:

Det kan du læse mere om her: Overblik: Den fulde historie om Windows 10: Microsofts fremtid er på spil

Der er da også behov for et vældigt løft i salget af styresystemet, viser regnskabstallen for Microsofts første regnskabs-kvartal.

Indtjening dykker

Microsofts omsætning er ganske vist steget med otte procent i kvartalet i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor til nu 174,4 milliarder kroner.

Til gengæld er indtjeningen faldet fra 43,2 milliarder kroner i fjor til nu 38,6 milliarder kroner.

Dykker vi lidt ned i tallene, kan vi se, at den samlede vækst i omsætningen stort set er hentet på det stigende salg af Office 365 samt forskellige cloud-løsninger (Azure etc) samt på stigende salg i forretnings-enheden 'Devices and Consumer Other,' der står for produkter som Surface, Bing og Xbox Live.

Her er salget steget med hele 30 procent til 16 milliarder kroner.

Salget af Surface alene har for første gang rundet en milliard dollar - 6,6 milliarder kroner - i kvartalet.

Antaller af abonnenter på Office 365 Home og Premium er ligeledes steget med 30 procent i forhold til det foregående kvartal, meddeler Microsoft, der nu har rundet 9,2 millioner abonnenter.

Til gengæld er salget i 'Devices and Consumer Licensing' - der står for salg af Windows og Office til Microsofts OEM-partnere (altså pc-producenterne, der sælger pc'er med indbygget Windows og Office) - er faldet med hele 25 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Ligeledes er indtjenings-marginerne faldet med 22 procent.

"Microsoft fortsætter med at forandre sig. Vi eksekverer på vores strategiske prioriteringer og øger vores førende position på cloud-markedet," lyder det fra Microsofts topchef, Satya Nadella, i forbindelse med regnskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere