Artikel top billede

Apple slår alle rekorder: Aldrig nogensinde har et firma tjent så mange penge på et enkelt kvartal

Apple slår alle rekorder med vildt iPhone 6-salg.

Hvis nogen skulle være i tvivl: iPhone 6 er en gigantsucces for Apple.

I det seneste kvartal solgte den californiske virksomhed intet mindre end 74,5 millioner iPhones. Det største tal nogensinde, og et tal der er 46 procent større end i samme kvartal sidste år.

Apples administrerende direktør, Tim Cook, oplyste i forbindelse med regnskabsaflæggelsen sent tirsdag aften, at det svarer til, at der blev solgt 34.000 iPhones hver time i døgnet i hele kvartalet.

Rekord-regnskab

Det massive iPhone-salg er 'driveren' bag et regulært rekord-kvartal, hvor Apple leverede en omsætning på 74,6 milliarder dollar og et overskud på 18 milliarder dollar. Svarende til henholdsvis 491 milliarder kroner og 118 milliarder kroner med den aktuelle dollarkurs.

Tjekker man Wikipedia kan man se, at der ikke findes nogen virksomhed i verden, der nogensinde har leveret så stort et overskud i et enkelt kvartal.

Det kan være svært at forholde sig til så store tal, men til sammenligning kan det nævnes, at Apple alene i dette kvartal omsatte for mere end Google omsatte for i hele 2014.

Overrasker analytikere

Det var ventet, at Apple ville præsentere et rekordregnskab med iPhone-salgstal, der var endnu højere end i samme kvartal sidste år, hvor Apple ligeledes satte rekord med et salg på 51 millioner solgte iPhones. 

Men analytikerne havde ifølge blandt andet nyhedsbureauet Bloomberg forventet et salg på omkring 65 millioner iPhones.

Dermed tyder alt på, at Apple traf den rette beslutning, da virksomheden med de seneste iPhone-modeller valgte at øge telefonernes skærmstørrelse til 4,7 tommer og 5,5 tommer.

Tidligere har Apple ellers sværget til relativt små skærme 3,5 tommer og 4 tommer på sine telefoner, mens konkurrenterne i årevis har solgt telefoner med væsentligt større skærme.

Fremgang i Kina

Telefoner med store skærme har især været populære på de asiatiske markeder, og netop i Kina ser Apple ud til at have fået et gennembrud med iPhone 6 og iPhone 6 Plus.

Her steg Apples omsætning med 70 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Dermed står det nu også mere klart end nogensinde før, at Apple med iPhonen har et helt unikt produkt på hånden, der står for næsten 70 procent af Apples omsætning. 

Men det afslører samtidig også Apples sårbarhed. For virksomhedens succes nærmest står og falder med et enkelt produkt. Apple har ganske enkelt ikke råd til fejltagelser, når det gælder iPhonen.

Trængt iPad - Mac i fremgang

Også Mac'en har oplevet stigende salgstal. Der blev solgt 5,5 millioner Mac-computere i kvartalet, hvilket er 15 procent mere end i samme kvartal sidste år.

Til gengæld oplever Apple et faldende antal solgte iPads. IPad-salget faldt 18 procent fra 26 millioner i sidste års kvartal til 21,4 millioner solgte iPads i dette kvartal. En tendens som vi nu har set gennem flere kvartalsregnskaber.

I går var det præcis fem år siden, at Steve Jobs løftede sløret for iPaden og dermed en helt ny produktkategori, der skulle udfylde en ledig plads mellem på den ene side iPhonen og på den anden side Mac'en.

Men iPad-salget ser ud til at være ramt af, at den plads er blevet stadig med træng i takt med at Apples bærbare computere er blevet mere kompakte og iPhonens skærm er blevet større.

En plads der i øvrigt kan vise sig at blive endnu mere træng, hvis Apple som ventet er på trapperne med en ny og endnu mere kompakt Macbook Air.

Læs også:
iPhone 6-effekten: iOS vinder frem - Android går tilbage 

Tre ugers test af iPhone 6 Plus: Kæmpestor, dyr, besværlig og herlig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere