Den lille danske spiludvikler afsøger med dets seneste udgivelse, Heartbeats, i højere grad rammerne for spil som genre, end det forsøger at skabe et kommercielt tilgængeligt produkt.
Faktisk kalder de ikke engang Heartbeats for et spil men et graphic puzzle - en kombination af de traditionelle puzzle-spil og en illustreret novelle.
Kong Orange har skabt Heartbeats med udgangspunkt i tre selvbestaltede dogmer:
1. Hver side er et puzzle, der åbner den følgende side.
2. Alle puzzles skal fortælle en del af historien.
3. Tekst og illustration skal være en del af spillets puzzles.
Resultatet er ti unikke puzzles, der er pakket ind i illustratoren Kamila Slocinskas særegne og meget charmerende streg.
Puzzles som det visuelle trækker således forfatterens Boris Hansens lille science fiction-historie fremad, hvis spilleren ellers kan knække opgaverne undervejs.
Nu uden lyd og musik
Heartbeats er helt uden egen lyd og musik.
I stedet har spiludviklerne fået blandt andet Jazzpianisten Signe Bisgaard, electronica-musikeren Anna Lidell med flere til at skabe Spotify-playlister, som de hver i sær mener, er gode at lytte til i forbindelse med spiloplevelsen.
Angiveligt er det fra Kong Oranges side et forsøg på at prøve noget nyt - inspireret af den måde musik og en mere traditionel læseoplevelse for eksempel kan spille fantastisk sammen på.
Men flås de kunstneriske argumenter og de prætentiøse bånd af Heartbeats, handler det selvfølgelig lige så meget om, at ved "kun" at levere Spotify-playlister, så skæres alle udgifterne til lydproduktion væk.
Intet galt i det overhovedet - men det er ikke kunst, det er mangel på økonomisk råderum.
Kunstneriske ambitioner trumfer hensynet til publikum
Uden lyd og musik har Kong Orange nemlig hverken mulighed for at styre stemningen i Heartsbeats eller bruge audiovisuelle elementer til at lægge spor ud til spilleren.
I stedet må de 10 puzzles bero på det visuelle og de spor, der kan lægges ind i historiens tekst.
De enkelte opgaver er til gengæld veludtænkte - men også til tider tænderskærende frustrerende, fordi der virkelig ikke er nogen hjælp at hente ud over de udlagte spor.
Aktive zoner i de enkelte illustrationer er ikke alle nemme at finde, og selv når de er fundet, kan det være svært at gennemskue, hvad meningen egentlig er.
Heartbeats er således ikke særlig imødekommende, men kræver i stedet, at deltageren kan bevæge sig ind i spiludviklernes tankegang og fornemme den underliggende interne logik.
Det er et spildesign, hvor udviklernes egne kunstneriske ambitioner er prioriteret langt over hensynet til et eventuelt publikum.
Når det så alligevel er interessant at hente Heartsbeats, er det ikke fordi spillet med en pris på syv kroner er billigt (de tre første puzzles kan prøves gratis).
Det er heller ikke fordi spillet ligefrem leverer en oplevelse, som giver et udbytte udover første gennemspilning.
Det er ganske enkelt fordi Heartsbeats er intellektuel øvelse ud i, hvad spil også kan være. Og det er interessant.
Læs også: Anmeldelse: Lego Batman drager på mission i rummet